IFA 2019: Samsung Electronics fejrer 50 år med banebrydende design

I dag fejrer Samsung Electronics 50-års jubilæum på IFA, og under pressekonferencen i Berlin præsenterede Samsung sin vision om innovation, connectivity og fremtiden.

Samsung afslørede blandt andet, at de vil gøre QLED 8K-teknologien tilgængelig for flere ved at introducere en komplet serie af QLED 8KTV, at de vil fortsætte med at udvikle sig i markedet for hvidevarer med deres BESPOKE-serie af køleskabe, der kan tilpasses forskellige behov, og sidst at de vil fortsætte med at udvide Samsungs 5G-enheder. Nyheden er et udtryk for Samsungs ambition om at forbedre og udvide udbuddet af unikke og innovative produkter og tjenester designet til fremtiden.

”Lige siden Samsungs første sort-hvid-fjernsyn blev lanceret for næsten 50 år siden, har vi introduceret innovativ teknologi inden for forbrugerelektronik og mobilteknologi. Samsung vil fortsætte med at opbygge sin arv og tilbyde livsændrende løsninger til vores kunder,” fortæller Claus Holm, Director IM & Country Manager Denmark

QLED 8K-TV – nu også i 55-tommer

Siden lanceringen af Samsungs QLED 8K TV sidste år er salget af QLED TV steget med 200 procent årligt. Forbrugerne har taget teknologien så hurtigt til sig, at der blev solgt mere end to millioner enheder over hele verden det første halvår af 2019. For yderligere at styrke produktlinjen vil et 55-tommer QLED 8K TV blive inkluderet i Samsungs QLED-serie sammen med 65, 75, 82 og 98 tommer versioner. Versionen på 55 tommer lanceres globalt i september 2019.

BESPOKE køleskab til en moderne livsstil

Efterhånden som grænsen mellem møbler og apparater sløres, fortsætter Samsung med at skabe løsninger til hjemmet, der kan tilpasses forbrugernes behov. Som en del af løsningen kommer Samsungs banebrydende køleskab BESPOKE til Europa. BESPOKE er designet som standardenheder i flere forskellige størrelser og med en til fire døre. Det gør det muligt at inkludere køleskabet som en naturlig del af hjemmets indretning i forskellige miljøer og til enhver livsstil.

Galaxy Note10, Galaxy Tab S6 & Galaxy Watch Active2

Ud over nyhederne inden for tv og elektronik i hjemmet har Samsung lanceret en række mobile produkter og wearables. Galaxy Note10 og Note10+ tilbyder kraft og ydeevne, så forbrugerne kan arbejde, som de vil og udforske deres kreative sider, uanset hvor de befinder sig. Den nye Galaxy Tab S6, der leveres med en Signature S-pen, er verdens første tablet med et dobbelt kamera med Ultra Wide Lens og en 10,5 ”super AMOLED-skærm. Samsung afslører ligeledes, at Galaxy Watch Active2-forsalget starter den 6. september.

Samsung Town

Siden 2017 har Samsung vist sin innovative teknologi i Samsung Town, som er et specielt designet sted, hvor gæsterne kan opleve Samsungs fulde sortiment og opleve den unikke og nemme hverdag, som online og connectede enheder kan give. I år ændrede Samsung sin tilgang ved at designe rum til forskellige typer forbrugere, så uanset om du er freelancer, influencer eller nygift, er der noget interessant for dig at opleve. I Samsung Town demonstreres også, hvordan livet kan gøres nemmere med automatiserede Samsung Bots.