Internet til hjemmet og udstyr til hjemmearbejdspladsen slår rekord
Hjem NYHEDER Internet til hjemmet og udstyr til hjemmearbejdspladsen slår rekord

Internet til hjemmet og udstyr til hjemmearbejdspladsen slår rekord

Af Redaktionen

Coronakrisen har på rekordtid fået danskerne til at omstille sig til en ny hverdag.

Internet til hjemmet og udstyr til hjemmearbejdspladsen slår rekordDet har skabt nye behov, som man tydeligt mærker hos teleselskabet 3. Blandt selskabets privatkunder er efterspørgslen på Internet til hjemmet steget med 230 %, og i erhvervsdivisionen går pakker til hjemmearbejdspladsen som varmt brød.

Siden teleselskabet 3 i februar 2019 lancerede mobilt ’Internet til hjemmet’ som alternativ til kablet bredbånd, har den nemme plug’n’play-løsning været et hit blandt selskabets kunder.

Men siden midten af marts måned er efterspørgslen på den mobile internetløsning steget til nye højder. Sammenlignet med perioden før coronakrisen, er salget af Internet til hjemmet steget 230 %.

”Den ekstraordinært store interesse for Internet til hjemmet giver os indtryk af, at mange danskere længe har fundet sig i en halvsløj internetforbindelse. Mange har nok haft den holdning, at dårligt internet var noget, man måtte leve med, indtil man fik tid og overskud til at undersøge mulighederne og afprøve en ny leverandør. Men det ser ud til, at coronakrisen har været den udslagsgivende faktor, som fik sat skub processen,” siger David Elsass, der er direktør for 3’s privatmarked, og tilføjer:

”Vi kan også forstå på kunderne, at mange har isoleret sig i sommerhuse, hvor de har brug for en solid internetforbindelse til arbejde og hjemmeskoling. Her har en mobil løsning den klare fordel, at man kan tage den med sig overalt.”

Også salget af iPads vidner om ændrede behov. 3 har oplevet en stigning i salget af iPads på 84 %, siden coronakrisen begyndte.

Fordobling i salg til hjemmearbejdspladser

I 3’s erhvervsafdeling, 3Business, har man på kort tid omstillet sig til den nye virkelighed og øget fokus på produkter til hjemmearbejdspladsen. For eksempel tilbyder 3Business nu produktpakker til eksisterende kunder med en kombination af bredbånd og høretelefoner. Og det har givet pote.

Efterspørgslen er stigende, og for de klassiske produktpakker til hjemmekontoret, som består af en bredbåndsforbindelse med 1 TB data og en router, er salget på to uger mere end fordoblet. Samtidig har 3Business ændret aftaleperioden på produktpakkerne fra 36 måneder, som er standard for erhverv, til 6 måneder.

”Vi mærker tydeligt, at virksomhederne fra den ene dag til den anden har fået et akut behov for at give medarbejderne værktøjerne til at arbejde hjemmefra. Det er både større og mindre virksomheder, som nu oplever, at alle skal være på – også medarbejdere, som ikke har prøvet det før. De har haft brug for en nem og hurtig løsning, som bare fungerer. Derfor har vi valgt at ændre aftaleperioden, fordi vi ved, det her er en midlertidig situation for de fleste,” forklarer Sigurd Leth, der er direktør for 3Business.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>