It-sikkerhedsekspert: Fire tendenser, der vil præge 2021
Hjem SIKKERHED It-sikkerhedsekspert: Fire tendenser, der vil præge 2021

It-sikkerhedsekspert: Fire tendenser, der vil præge 2021

Af Redaktionen

2020 var især præget af hjemmearbejde og videomøder, og det har øget presset på virksomhedernes it-sikkerhed.

It-sikkerhedsekspert: Fire tendenser, der vil præge 2021

Peter Gustafsson, som er nordisk chef for Barracuda Networks

Et pres, der ifølge it-sikkerhedsvirksomheden Barracuda Networks vil fortsætte langt ind i 2021.

Hjemmearbejde er blevet en del af hverdagen for danske virksomheder og i mange danske hjem, og det påvirker virksomhedernes it-sikkerhed. Det er meldingen fra it-sikkerhedsvirksomheden Barracuda Networks, der i 2020 oplevede en massiv stigning i antallet af supportsager ifm. konfiguration af fjernadgang.

“Pludselig skulle alle arbejde hjemmefra, og det var centraliseret infrastruktur som fx firewalls og VPN-gateways ikke designet til,” siger Peter Gustafsson, som er nordisk chef for Barracuda Networks, der her giver sit bud på, hvilke 2020-tendenser, der vil fortsætte ind i 2021.

1. Den offentlige sky vinder frem på bekostning af datacentret

Tidligere var datacenteret det centrale knudepunkt. Men datacentret kan ikke skaleres og kræver ny tidskrævende og dyr hardware. Den offentlige sky, derimod, er langt mere fleksibel. Med et datacenter i skyen er der ikke behov for at prioritere ressourcer – det kræver nemlig blot et enkelt klik for at skalere sin kapacitet. Hermed bliver det fysiske datacenter i højere grad et sted, hvor vi opretter forbindelse til den offentlige sky.

2. Sikkerhed skal bindes til brugeren

ISP-modemet er stadig den eneste netværksenhed i de fleste hjem. Dermed er sikkerheden begrænset til slutbrugerens enhed. Heldigvis kan koncepter fra det industrielle IoT-miljø som fx zero trust-adgang og to-faktor-godkendelse overføres til hjemmekontoret og hermed skabe et pålideligt netværk, idet man binder it-sikkerheden til brugeren og enheden.

“Selvom alle medarbejdere er udstyret med bærbare computere med sikker adgang til virksomhedens ressourcer, er enheden stadig forbundet til et potentielt usikkert netværk. Hjemmenetværk udgør en risiko. Derfor er det vigtigt, at sikkerheden er bundet op på slutbrugeren – uanset hvilken enhed, de benytter,” siger Peter Gustafsson.

3. Fortsat digitaliseret industri

Som konsekvens af coronakrisen oplevede vi et stigende behov for en digital hverdag og arbejdsplads. Når bevægelsesfriheden begrænses, bliver det tydeligt, hvilke virksomheder, der har gjort sig nogle forholdsregler. Fjernadgang er essentielt inden for både industri og produktion og blandt fx maskin- og systemproducenter. Men fjernadgang vil blive endnu vigtigere i fremtiden, og derfor vil tendensen om øget fokus på it-sikkerhed stige.

4. It-sikkerhed gør op med phishing- og ransomwareangreb

Antallet af phishingangreb steg i 2020. Både fordi medarbejdere har været mere hjemme og dermed været koblet på usikre hjemmenetværk, men også fordi kriminelle har brugt coronakrisen som krog til at få folk til at klikke på et farligt link.

“Antallet af phising- og ransomwareangreb stiger. Derfor er det essentielt at få styr på it-sikkerheden både som virksomhed og privatperson. Her kommer skyen i centrum, for klassiske datacenterløsninger og traditionelle VPN-forbindelser er ikke nok. Målet er at få it-sikkerheden op i et niveau, hvor både virksomheder og ansatte er klædt ordentligt på til at håndtere fremtidige kriser,” siger Peter Gustafsson.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>