It-sikkerhedsløsning fra Kaspersky tilpasses mindre virksomheders egne it-sikkerhedskompetencer
Hjem SIKKERHED It-sikkerhedsløsning fra Kaspersky tilpasses mindre virksomheders egne it-sikkerhedskompetencer

It-sikkerhedsløsning fra Kaspersky tilpasses mindre virksomheders egne it-sikkerhedskompetencer

Af Redaktionen

Kasperskys Managed Detection and Response (MDR)-tjeneste udvides nu med løsninger til mindre virksomheder.

It-sikkerhedsløsning fra Kaspersky tilpasses mindre virksomheders egne it-sikkerhedskompetencer

Igennem brug af bl.a. machine learning og kunstig intelligens fjernes specielt mindre virksomheders udfordring med at have interne kompetencer til trusselsanalyse, -efterforskning og -udredning.

Håndtering af sofistikerede hackerangreb kræver dyb it-ekspertise, som specielt for mindre virksomheder er udenfor økonomisk rækkevidde. Manglen på disse kompetencer kan betyde, at trusler overses eller at der overreageres, hvilket kan koste virksomheden tab af data, tid og penge. Ifølge Kasperskys seneste rapport om de økonomiske konsekvenser ved it-sikkerhed, koster et databrud op til 2,5 millioner kroner mere for de store virksomheder, hvis det først opdages efter syv dage eller mere, end hvis det opdages med det samme. Mange virksomheder vælger derfor at outsource overvågning af deres it-systemer i håb om bedre beskyttelse.

MDR-portal og eksterne eksperter
For virksomheder, der ikke selv har viden og ressourcer til at sikre deres systemer, kan Kasperskys MDR være løsningen. Tjenesten kræver nemlig ikke, at man selv har specialiseret viden inden for it-sikkerhed for at kunne analysere sårbarheder. Noget, der er særlig relevant for små og mellemstore virksomheder uden den store it-sikkerhedsafdeling. Tjenesten understøttes af teknologi, der opsporer trusler, og er direkte i kontakt med Kasperskys globale analyseteam, GReAT.

Gennem AI Analyst får Kasperskys analytikere automatisk besked ved indtrængende malware, så de ved præcis, hvor der skal sættes ind. Kombinationen af ny teknologi og ekspertise fra Kasperskys analytikere sørger for, at ingen trussel kommer uset igennem, selv dem, der er forklædt som godkendte programmer og filer. Beskyttelsesstatus, trusselsvurderinger og hændelsesrapporter fremgår i realtid i MDR-platformen, samtidig med, at der løbende oplyses om anbefalede reaktioner og rettidige tiltag.

Med lanceringen af MDR-portalen introducerer Kaspersky samtidigt deres MDR Framework i tre niveauer, der skal imødekomme virksomheders forskellige vidensniveau og behov for forsvar. Kaspersky MDR leverer altså en platform, der er mere eller mindre automatiseret, alt efter virksomhedens aktuelle vidensgrundlag. Løsningen justeres i takt med, at de interne it-medarbejdere bliver dygtigere til it-sikkerhed og gerne vil påtage sig en større del af ansvaret for selv at beskytte virksomheden.

Kasperskys MDR Framework kommer i tre forskellige niveauer, alt efter virksomhedens vidensniveau og fokus på sikkerhed:

  • Kaspersky Security Foundations: Bred beskyttelse af virksomhedens enheder og endpoints, cloudinfrastruktur og servere. Løsningen blokerer automatisk kendte trusler, og der er adgang til professionel hjælp fra Kasperskys GReAT-team.
  • Kaspersky Optimum Security: Forbedrer sikkerheden for mindre og mellemstore virksomheder, der selv har begrænsede it-sikkerhedsressourcer og beskytter mod både kendte og ukendte trusler. Pakken giver adgang til avancerede opdagelsesværktøjer via machine learning-algoritmer, Kasperskys Sandbox, forbedret overblik over trusler, analyse og anbefalede reaktioner på en trussel. Pakken tilbyder samtidig sikkerhedstrænings-programmer, der styrker medarbejdernes viden om it-sikkerhed.
  • Kaspersky Expert Security: Dette niveau repræsenterer en mere holistisk tilgang, der sørger for at hjælpe og vejlede interne it-sikkerhedseksperter, så de også kan håndtere hele spektret af komplekse trusler, APT’er og målrettede angreb. Kaspersky Anti Targeted Attack Platform med Kaspersky EDR i sin kerne fungerer som en XDR-løsning (Extended Detection and Response), der leverer alt-i-en APT-beskyttelse med netværksopdagelse og EDR-funktioner. It-sikkerhedsspecialister er derved bevæbnet med alle de teknologier, de har brug for til overlegen flerdimensionel trusselopdagelse på både endpoint og netværk, effektive undersøgelser, proaktiv trusseljagt og hurtige, centraliserede reaktioner – alt sammen gennem samme løsning. Med i pakken er Kaspersky Threat Intelligence, uddannelse af it-sikkerhedspersonale samt øjeblikkelig support og hjælp fra Kasperskys eksperter.

”Effektiv trusselsbeskyttelse er altid en velkoordineret dans mellem Kaspersky og kunden. Den skal være nem at administrere og skal imødekomme kundens behov. Med de tre sikkerhedsniveauer møder vi kunden lige der, hvor de er i sikkerhedsprocessen. I modsætning til andre løsninger kan vi med MDR tilbyde en klar plan for, hvordan og hvornår virksomheden kan opdatere til næste niveau i takt med, at deres egne kompetencer øges. På første niveau modtager virksomheden en fuldautomatiseret service. I takt med at medarbejderne bliver mere specialiserede, kan virksomheden skifte til et højere niveau og selv involvere sig i trusselsanalyser og efterforskning,” forklarer Dmitry Aleshin, VP, Product Marketing hos Kaspersky.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>