IVECO Over-the-Air opdatering: den smarte, tidsbesparende måde til opdatering af køretøjssoftware
Hjem NYHEDER IVECO Over-the-Air opdatering: den smarte, tidsbesparende måde til opdatering af køretøjssoftware

IVECO Over-the-Air opdatering: den smarte, tidsbesparende måde til opdatering af køretøjssoftware

Af Redaktionen

IVECO udvider sit IVECO ON-tilbud af opkoblede tjenester med en innovativ IVECO Over-the-Air opdateringsfunktion, der gør det muligt for kunden at opdatere køretøjssoftwaren trådløst uden at skulle stoppe ved et værksted – en praktisk, tidsbesparende løsning, der sikrer at køretøjet altid er opdateret, beskyttet og i toptunet form.

IVECO Over-the-Air opdatering: den smarte, tidsbesparende måde til opdatering af køretøjssoftware

IVECO udvider yderligere sit udbud af IVECO ON digitale tjenester der har til formål at gøre chaufførens liv lettere og hjælpe flådechefen med at holde flåden kørende på en effektiv og produktiv måde.

Den innovative IVECO Over-the-Air opdateringsfunktion, der er tilgængelig på alle Daily og IVECO S-WAY køretøjer med tilslutningsboks, gør det muligt for kunderne selv at foretage trådløse softwareopdateringer over-the-air og derved spare tid og maksimere køretøjets driftstid.

IVECO Over the Air-opdateringen er utrolig nem at bruge og gør det muligt at opdatere køretøjets software på ingen tid, når det passer chaufføren eller flådechefen uden at skulle forbi et værksted. Det kan gøres af kunden, hvor som helst, og når som helst – det kræver kun at køretøjet parkeres et sikkert sted. Det tager kun et par minutter og er meget enkelt. Det betyder, at chaufføren kan installere opdateringen, når det er praktisk, under et hvil på turen eller i en pause på lageret uden at spilde tid.

Thomas Hilse, IVECO Brand President, tilføjer” Nemt, hurtigt, effektivt. Hos IVECO ser vi konstant på måder til at gøre vores chaufførers og flådechefers liv lettere og hjælpe dem med at arbejde mere effektivt. Den nye IVECO Over-the-Air opdatering gør det meget nemt at opdatere køretøjernes software med nye funktioner, applikationer og forbedringer. Vores kunder kan sikre, at deres køretøjer altid er opdaterede, beskyttede og fungerer optimalt uden at spilde noget tid på værkstedet.”

For at bruge IVECO Over-the-Air opdateringsfunktionen skal kunden blot have en Daily eller IVECO S-WAY med tilslutningsboks og være registreret som IVECO ON-bruger og være forbundet til køretøjet. Når brugeren modtager kommunikationen om, at der er en opdatering tilgængelig, og køretøjet er parkeret sikkert, kan han downloade og installere den ved hjælp af Infotainment-systemet eller Easy Way-appen. Når man klikker på knappen IVECO Over-the-Air Update, leder systemet efter opdateringen og starter download. Det er ligeså simpelt som at opdatere en mobilenhed.

Den nye funktion vil snart være tilgængelig også i Business Up-appen til Daily.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>