Jobmarkedet begynder at vise positive tegn i nogle brancher
Hjem NYHEDER Jobmarkedet begynder at vise positive tegn i nogle brancher

Jobmarkedet begynder at vise positive tegn i nogle brancher

Af Redaktionen

Antallet af job, som bliver slået op på jobportaler er næsten tilbage på samme niveau som før corona-krisen, men ikke i alle brancher.

Jobmarkedet begynder at vise positive tegn i nogle brancher

Jobmarkedet har klaret sig overrraskende godt gennem corona-krisen

Den forsigtige optimisme på jobmarkedet er også en chance for mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet.

Antallet af nyopslåede stillinger er næsten tilbage på samme niveau, som før coronakrisen ramte i marts.

Udviklingen dæmper økonomernes frygt for, at massefyringer i forbindelse med udløb af lønkompensationsordningen i denne måned vil kuldsejle genopretningen. Det skriver Finans.dk

“Efterspørgslen efter arbejdskraft er tæt på at være tilbage på niveauet før krisen. Der er job at søge,” siger Kaare Danielsen, direktør i Jobindex, landets største jobportal til Finans.dk

Han vurderer, at der er job inden for alle brancher med rejsebranchen som en væsentlig undtagelse.

Der blev i uge 34 således kun slået 8 pct. færre stillinger op på jobindex.dk, end platformen ville forvente uden en coronakrise.

Det er en stor forbedring i forhold til uge 13, hvor der blev slået omtrent 45 pct. færre stillinger op end forventet.

Økonom: Det er gået bedre end frygtet

Louise Aggerstrøm Hansen, privatøkonom i Danske Bank, ser også på jobmarkedet med fortrøstning.

“Det er gået langt bedre end frygtet. Det lader heldigvis til, at mange, der mister deres job, finder beskæftigelse andre steder,” siger hun til Finans.dk

Opblomstringen på jobmarkedet har også været med til at tage toppen af den stigende ledighed, som på få uger efter nedlukningen steg med over 50.000 personer. Nu er den ifølge tal fra Beskæftigelsesministeriet over de seneste fire uger faldet med knap 14.000 personer.

Notat viser jobåbninger for mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet

At jobmarkedet begynder at tø op er også godt nyt for mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet. Det betyder flere jobåbninger efterhånden som flere virksomheder får mere gang i hjulene.

Cabi har tidligere i august offentliggjort et notat, som tager temperaturen på, hvilke brancher, som har klaret sig bedst gennem krisen. Det har stor betydning for, hvor der kan etableres fx job på få timer eller virksomhedspraktik for mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>