Klare klimakrav til vores brændstoffer er den effektive vej til grønnere transport
Hjem BÆREDYGTIGHED Klare klimakrav til vores brændstoffer er den effektive vej til grønnere transport

Klare klimakrav til vores brændstoffer er den effektive vej til grønnere transport

Af Redaktionen

​Klimarådet foreslår i sin nye rapport, at energiafgiften på fossile brændsler skal fastholdes på det nuværende niveau, mens CO2-afgiften skal stige frem mod 2030.

Klare klimakrav til vores brændstoffer er den effektive vej til grønnere transportDrivkraft Danmark vil gerne have intelligente afgifter og krav til fortrængning. Det er den mest effektive vej til en grønnere transport.

Klimarådet kom 9. marts med sine anbefalinger til at nå 70 % reduktionsmålet i 2030.

Et af forslagene fra Klimarådet er, at energiafgiften på fossile brændsler skal fastholdes på det nuværende niveau, mens CO2-afgiften skal stige frem mod 2030.

Forslaget fik en kølig modtagelse af erhvervsliv og fagbevægelse. Og der er da også andre veje at gå.

Hos Drivkraft Danmark støtter vi generelt et større fokus på at begrænse CO2-udledningen fra de enkelte brændstoffer gennem beskatning og klimakrav (krav til CO2-fortrængning). Det er dog afgørende, at beskatningen af det enkelte brændstof afspejler den reelle CO2-udledning, som brændstoffet medfører. Og ikke som i dag hvor VE-brændstoffer beskattes som 100% CO2-neutrale uanset oprindelse og produktionsform.

En intelligent CO2-afgift skal tage højde for CO2-udledningen i hele produktionskæden fra vugge til grav. Her kan forskellige VE-brændstoffer (fra biogas, brint og biomasse) bidrage med fortrængning i form af iblanding. Med konkrete reduktionskrav og intelligente CO2-afgifter kan markedet vælge de VE-brændstoffer, der er bedst til prisen for at nå målet, fremfor bare de billigste løsninger.

Ved at sætte klare mål for fortrængningen kan politikerne gennem markedet skabe den mest omkostningseffektive vej til CO2-reduktion. Den dimension i omstillingen af transporten må politikerne ikke glemme, når de mange anbefalinger skal udmøntes i praksis.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>