Klimaforandringer er vor tids største udfordring.
Kilde: Mette Thiel, Welfare Tech
Moderne livstil og menneskets udledning af drivhusgasser kalder på handling nu! Skal vi nå målet om, at jordens temperatur ikke må stige mere end 2 grader, som skrevet i Paris-aftalen fra 2015, skal alle brancher bidrage, hvad enten det er transport, byggeri, energi, mode eller sundhed.
Derfor inviterede de danske klynger og netværk til klima-debat i forbindelse med C40-topmødet i København, hvor borgmestre og delegerede fra hele verden mødtes for at finde og udveksle grønne løsninger.
– Der er behov for, at vi arbejder hurtigt, men jeg er optimistisk. Vi har i dag hørt mennesker, der er villige til at tilstå deres klimasynder, men også til at være del af løsningen.
– Jeg er glad for at så mange har taget problemstillingen op og er villige til at indgå partnerskaber for at udvikle de nødvendige løsninger. Den grønne omstilling kommer ikke ved push, hvor virksomhederne skaber klimaeffektive løsninger. Der skal være en efterspørgsel. Vi skal se værdien, sagde Christian Graversen, adm. direktør i Welfare Tech.
Kompromiser og ændret adfærd
Anført af journalist Martin Breum gav 15 debattører fra forskellige industrier i Danmark deres syn på, hvor de største klimaudfordringerne ligger inden for deres område, og hvilke løsninger, der kan tages i brug.
Den grønne omstilling kommer til at berører os alle. Men er vi villige til at ændre adfærd? En hurtig rundspørge blandt de godt 200 tilhørere viste, at kun en håndfuld havde droppet flyrejserne eller udskiftet bilen med et grønnere alternativ.
– I repræsenterer problemet, mine damer og herre. I ønsker ikke at ændre jeres liv! Så bebrejd ikke virksomhederne for at producere biler eller fly. Lyt i stedet til dem, når de forklare deres problem, sagde Martin Breum.
Denne udfordring kunne hospitalsdirektør Jonas Dahl fra Regionshospitalet Randers genkende.
– Forestil dig, at skulle sige til en læge: ”Her har du det næstbedste implantat til din patient, til gengæld er det klimavenligt”. Og forestil dig lægen fortælle patienten: ”Vi vil behandle dig med det næstbedste – men klimavenlige – implantat”. Hvad tror du svaret vil være?, spurgte Jonas Dahl.
Lægerne ønsker at bruge det bedste på markedet, for det er godt for patienten. Industrien ønsker at bruge det bedste på markedet, for det er godt for profitten. Alligevel har Jonas Dahl og Regionshospitalet Randers taget udfordringen op og er gået i dialog med de medicinske leverandører. Særligt med fokus på at nedbringe mængden af affald og andelen, der afbrændes.
– 70 % af vores affald og CO2 kommer fra medicinsk affald og udstyr, og vi brænder 60-70 % af vores affald. Kun lidt kan genanvendes, sagde Jonas Dahl.
Eksempelvis har hospitalet et stort forbrug af plastik, som kun bruges én gang for at mindske risikoen for infektioner (bl.a. ved dialyse, blodprøvetagning, operationer osv.). Alene i Region Midtjylland generer hospitaler op mod 7000 tons affald om året.
Øget pres fra medarbejderne
Det seneste år er der dog sket et voldsomt skifte, blandt både medarbejdere og i hospitalsledelsen, til at tage handling. I dag genanvendes langt mere affald eller afskaffes klimavenligt.
– Vi skelner mellem ”affaldssamlere”, som undersøger, hvordan kan vi genbruge mere affald, og ”piggy bags”, som undersøger, hvordan kan vi kan overbevise industrien om at sænke plastemballagen. Der er et stærk pres fra medarbejderne, særligt sygeplejerskerne, til at gøre noget. Det er vi som ledelse nødt til at reagere på og vise, at det praktisk er muligt at foretage ændringer, sagde Jonas Dahl.
Også i kommunerne er der en voksende bevågenhed omkring CO2-venlige sundhedsløsninger. I Københavns Kommune kommer hjemmesygeplejerskerne nu ud på cykel i stedet for i bil. Kommunen kigger også på, hvordan de kan indkøbe mere klimavenlig.
– Kommuner har meget vejtid, når de skal ud til borgere, der har brug for hjælp. Politisk er der målsætning om, at borgere skal have mulighed for at blive i eget hjem så længe som muligt. Men køretiden har en negativ effekt på klimaet. Kommunerne sætter derfor ind med elbiler, cykler og minimering af vejtiden via digitale løsninger og skærmtid med borgerne. Herved kører vi kun, når der er behov for det. Løsningerne bevirker også, at borgerne minimere transporttid – de behøver ikke tage til rutinetjek på hospitalet, til lægen, eller på kommunekontoret, fordi konsultationen kan foregå via en skærm. Det betyder mere frihed for den enkelte, og mindre CO2, sagde digitaliseringschef Mette Harbo fra Københavns Kommune.
Brug for investeringer og politisk mod
Trods den øgede klimabevidsthed og flere grønne tiltag, efterlod debatten ingen tvivl om, at vi stadig er langt fra mål. Der er fortsat mange ting vi kan og skal gøre for at sikre en grøn omstilling og mange tiltag i vente, hvis vi skal nå de ambitiøse klimamål. Spørgsmålet er: Investerer vi nok i ny innovation? Og er vi villige til at betale prisen for den grønne omstilling?
– Ja, vi mangler innovation, og en del af løsningen er netop at sikre, at vi får den innovation. Vi har erkendt problemet, og vi er nødt til at løse det. Og løse det hurtigt, sagde Thomas Woldbye, CEO, Copenhagen Airports.
Luftfartsindustrien er meget opmærksom på sin negative klimapåvirkning. Industrien står for 2-3 % af den globale CO2-udledning. Det skal ændres! Branchen har sat ind på flere fronter. Foruden at kigge på måden der flyves på, start og landing, så flyene udnytter brændstoffet optimalt, har Københavns Lufthavne også taget initiativ til en grøn klimafond, der samler den danske luftfartsbranche. Alle passagerer, der rejser gennem en dansk lufthavn vil blive opkrævet et mindre beløb, som går til fonden. Det forventes at indbringe 250-300 millioner kroner årligt til innovation af en mere klimavenlig luftfart. Målet er en CO2-fri lufthavn i 2030 og en CO2-fri branche i 2050; hvilket er i tråd med Paris-aftalen.
Forbrugernes øgede klimabevidsthed er med til at skubbe udviklingen i den rigtige retning. Virksomhederne skal kunne se en forretningsmodel i de grønne løsninger. Hvis ikke slutbrugerne efterspørger og er villige til at tilvælge og betale for de grønne løsninger, vil virksomhederne heller ikke tilbyde dem.
For at sætte skub i udviklingen og den nødvendige innovation efterlyste flere debattører et politisk lederskab, der sætter ambitiøse klimamål om fx grønne byggerier og CO2 neutral transport.
– Vi er heldige, at bo i et land, som massivt finansieres via den offentlige sektor. Jeg tror, de offentlige bevillinger i de kommende år målrettes dette område. Og pengene taler altid. Den offentlige sektor er nødt til at kræve klimaløsninger eller sige, at de skal være en del af det, vi ønsker at se. Og her kan klyngerne bidrage og skubbe industrierne ind i morgendagens efterspørgsel, sagde Christian Graversen, Welfare Tech.
Klimadebattenblev holdt på BLOX i København, den 10. oktober 2019 og var arrangeret af Cluster Excellence Denmark i samarbejde med Welfare Tech, Danish Healthtech, BrainsBusiness, InnoBYG, Lifestyel & Design Cluster, CLEAN, RoboCluster, MDC Maritime Development Center og Energy Innovation Cluster.
