Hjem livsstil Kom endnu tættere på din MINI med den nye MINI app

Kom endnu tættere på din MINI med den nye MINI app

Af Redaktionen
Kom endnu tættere på din MINI med den nye MINI app

Danske kunder får nu adgang til den nyeste generation af MINI appen, som gør bilen til en naturlig del af en digital livsstil.

Kom endnu tættere på din MINI med den nye MINI app

Blandt nyhederne er der flere funktioner, som gør det endnu mere attraktivt at køre elektrisk.

Med det indbyggede 4G og MINI appen kan de danske MINI fans nu på en super smart og let måde kombinere bil og smartphone. Den nye MINI app med nyt design og en intuitiv brugeroplevelse inkluderer også flere nye funktioner, som blandt andre understøtter den elektriske kørsel.

”Med den nye MINI app bliver bilen en naturlig del af ens digitale livsstil. De danske MINI kunder kan drage nytte af en række praktiske funktioner og indhold – både til daglig brug i bilen, men også for at komme nærmere MINI som brand”, siger Anders Brocknäs, chef for MINI i Norden.

Højdepunkter

• Direkte adgang til bilens status og funktioner
MINI appen er en ny og universel grænseflade til MINI’en. Med appen kan man se bilens statusinformation og – afhængigt af udstyret – aktivere funktioner på afstand, fx se bilens position eller låse og låse bilen op.

• Praktiske kortfunktioner
Det er let at planlægge rejsen ved at vælge destinationer via den integrerede søgefunktion. Disse kan sendes direkte fra appen til bilens navigationssystem. Dette fungerer også for tredjepartsapps. Kortet viser den aktuelle trafiksituation, lade- og tankstationer samt parkeringsmuligheder.

• Smarte tjenester, der understøtter den elektriske livsstil
Appen indeholder nye funktioner til MINI Countryman plug-in-hybrid og den helt elektriske MINI Cooper SE – eksempelvis forbedret overblik over den elektriske rækkevidde, opladningsstatus og historik. Med den indbyggede lade- og klimatimer kan energiforbruget optimeres ved at fastsætte specifikke tidspunkter for kørselsstart. Og ved hjælp af for-klimatiseringen kan bilen opvarmes eller køles ned, så der er optimal komfort hele året rundt.

• Altid nærmeste vej til værkstedet
MINI appen giver direkte adgang til et MINI serviceværksted og information om bilens servicebehov. Booking af værkstedstid kan gøres direkte i appen, og skulle der opstå problemer, kan MINI Vejhjælp kontaktes direkte via appen.

Nyeste generation af MINI appen kan downloades gratis via Google Play Store og Apple App Store.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>