Kom til verdenspremiere på nyt projektions-værk på ISE 2019
Hjem NYHEDER Kom til verdenspremiere på nyt projektions-værk på ISE 2019

Kom til verdenspremiere på nyt projektions-værk på ISE 2019

Af Redaktionen

Panasonic Business og Integrated Systems Europe (ISE) går sammen om at offentliggøre projektionsmesteren Bart Kresas nyeste projektions-show for mere end 100.000 mennesker under ISE 2019.

Kom til verdenspremiere på nyt projektions-værk på ISE 2019Sviatovid er en fem meter høj projektionsskulptur. Den er lavet med det formål at sætte en ny standard indenfor audiovisuel kunst og vil projektere 360° i True 4K ved hjælp af fire 30.000 lumen laserprojektorer fra Panasonic (PT-RQ32 4K). Den nye skulptur afløser den ikoniske ’Shogyo Mujo’, som debuterede til Burning Man-festivalen i Nevada-ørkenen i USA i 2014. Efter ISE vil skulpturen blive placeret ved Centre for Meeting of Cultures i Lublin.

Læs mere i vedhæftede pressemeddelelse om hvor og hvornår du kan opleve Sviatovid på årets ISE.

Den nye projektionsskulptur kommer samtidig også til at markere Panasonics komplette overgang til laserprojektion og farvel til tidligere high brightness-modeller.

Panasonic skifter til 100 procent laser inden for høj lysstyrke-projektion

Panasonic vil satse 100 procent på laserprojektion når det gælder høj lysstyrke-projektion til scene- og udlejningsbranchen. Det betyder desværre også et farvel til den ellers højtrespekterede high brightness-projektorserie (PT-DZ21K). På sigt vil skiftet sikre endnu mindre vedligeholdelse og større driftssikkerhed for kunderne.

High brightness-projektorserien, PT-DZ21K, som udgår til foråret, forandrede projektionsverdenen gennem introduktionen af en ny platform for 20.000 lumen-projektion. Den var oprindeligt designet til de Olympiske Lejes åbningsceremoni i London 2012 og ændrede mulighederne for scene- og udlejningsbranchen.

Panasonic har siden hen fortsat innovationen og introducerede deres første laserplatform i 2014 samt sin første flagship-laserprojektor, PT-RZ21K, til ISE i 2017. Den har samme lysstyrke-niveau på 20.000 lumen og kommer i det originale, kompakte DZ21K-kabinet. Med hermetisk forseglede lasermoduler giver PT-RZ21K uafbrudt projektion i op til 20.000 timer. Det betyder højere pålidelighed og ens farvegengivelse. Samtidigt reduceres udgifter til vedligehold og de samlede ejeromkostninger for brugerne.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>