Lenovo lancerer bærbare pc’er med smarte business-funktioner
Hjem NYE PRODUKTER Lenovo lancerer bærbare pc’er med smarte business-funktioner

Lenovo lancerer bærbare pc’er med smarte business-funktioner

Af Redaktionen

Arbejd smartere og mere effektivt.

Lenovo lancerer bærbare pc’er med smarte business-funktionerAldrig har det været nemmere end med Lenovos seneste tilføjelser til ThinkPad-familien i form af de opdaterede modeller i T-serien, X-serien og L-serien.

De nye bærbare computere byder nemlig på innovative teknologier som Modern Standby, understøttelse af WiFi 6 og den nyeste generation af processorer fra Intel og AMD.

En arbejdshest i særklasse

T-serien er Lenovos mest succesfulde ThinkPad-serie, og den får tre opdaterede udgaver: T14, T14s og T15. Alle fås med Windows 10 Pro og er udstyret med funktioner, som gør dem til premium arbejdsbærbare.

Med Modern Standby kan de køre i en smartphone-lignende tilstand, hvor systemet i standby synkroniserer ved lavt strømforbrug, og hvor du kan ’vække’ computeren hurtigt. Du får også den seneste standard for trådløst netværk i form af WiFi 6, der giver hurtige hastigheder og forbedret stabilitet.

Beskyttet mod cyberkriminelle

Lenovo lancerer bærbare pc’er med smarte business-funktionerIt-angreb kommer i dag i et væld af afskygninger og stiller krav til computerens sikkerhed. T14, T4s og T15 understøtter alle seneste sikkerhedsstandard WPA3, der blandt andet yder optimeret beskyttelse på åbne netværk. ThinkShutter forhindrer desuden effektivt cyberkriminelle i at udspionere dig gennem computerens webkamera, og på T14 og T14s kan du tilvælge PrivacyGuard ePrivacy, der beskytter mod nysgerrige øjne, som kigger dig over skulderen på offentlige steder.

Arbejd smartere

Selv de små detaljer er der tænkt over med de tre nye modeller i T-serien.

Tastaturet rummer nye funktionstaster til hurtigt og enkelt at svare på videokald, og med muligheden for at tilvælge IR-kamera eller fingeraftrykslæser kan du nemt og sikkert benytte Windows Hello. Du kan også vælge at optimere processorkraften med en 10. generations Intel Core vPro-processor eller AMD’s Ryzen PRO 4000, som Lenovo som den første pc-producent kan tilbyde.

Tilgængelighed

De nye modeller i ThinkPad T-serien bliver lanceret i løbet af sommeren. T14 og T14s har begge en 14 tommer skærm, mens T15 byder på en 15 tommer skærm. Derudover kommer de i en række konfigurationer: Alle kan de fås med en SSD op til 2 TB, og T15 fås med op til 48 GB hukommelse, mens T14 og T14s fås med op til 32 GB hukommelse. Batteritiden er henholdsvis op til 14 timer for T15, op til 16 timer for T14 og op til 20 timer for T14s.

Priserne for ThinkPad T14 starter ved 899 EUR.
Priserne for ThinkPad T14s starter ved 1099 EUR.
Priserne for ThinkPad T15 starter at starte ved 999 EUR.

Lenovo er desuden klar med opdaterede modeller i både X-serien og L-serien.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>