Lenovo leverer rekordhøjt resultat for fjerde kvartal og hele regnskabsåret
Hjem LEVERANDØRLENOVO Lenovo leverer rekordhøjt resultat for fjerde kvartal og hele regnskabsåret

Lenovo leverer rekordhøjt resultat for fjerde kvartal og hele regnskabsåret

Af Redaktionen

Lenovo offentliggør i dag resultaterne for fjerde kvartal og sidste del af regnskabsåret 2020/2021.

Igen kan Lenovo præsentere rekordresultater, ikke bare på kvartalsniveau, men for hele regnskabsåret. Resultaterne viser, at Lenovo er i stand til at skabe balanceret, konsistent og bæredygtig vækst på tværs af hele forretningen.

I fjerde kvartal er koncernens samlede omsætning vokset med 48 procent sammenlignet med samme kvartal sidste år til USD 15,6 milliarder. Overskuddet for kvartalet var samtidigt det højeste i to år med en indkomst før skat på USD 380 millioner og en nettoindkomst på USD 260 millioner – en stigning på henholdsvis 392 procent og 512 procent.

Det flotte Q4 resultat afrunder et rekordår med en samlet koncernomsætning på mere end USD 60 milliarder, hvilket er 10 milliarder bedre end i sidste regnskabsår.

Overskuddet for året voksede dog endnu hurtigere, og Lenovo kan således afslutte året med en indkomst før skat på næsten USD 1,8 milliarder og en nettoindkomst på USD 1,2 milliarder, hvilket udgør en 70 procents stigning fra sidste regnskabsår.

”Jeg glad for at se, at vi ved udgangen af regnskabsåret den 31. marts har fastholdt vores kommercielle markedsandel på næsten 50 procent, hvoraf den de seneste to kvartaler har ligget over 51 procent. På trods af mange brancheudfordringer formåede vi at fastholde vores markedsandel i seneste kvartal sammenlignet med kvartalet forinden. Jeg er taknemmelig for den store indsats, vores team og forretningspartnere har leveret. Takket være dem var vi i stand til at tackle branchens udfordringer med så få forstyrrelser som muligt og formåede endda at øge vores føring i forhold til vores nærmeste konkurrenter,” siger Peter Juul Jørgensen, Country Manager Denmark, Lenovo PCSD.

”Trods udfordringer i første halvdel af regnskabsåret, hvor eftervirkningerne af Covid-19 påvirkede vores forretningsresultater, opnåede vi et stærkt opsving i andet halvår og kan nu vise vækst i fjerde kvartal sammenlignet med samme periode sidste år. Mens nogle af de større industriinvesteringer i supercomputere blev forsinket til næste regnskabsår, steg vores omsætning i de resterende områder af serverbranchen inklusive softwaredefinerede løsninger. Og så ser vi fremgang i vores lagerforretning,” siger Tina Borgbjerg, General Manager Lenovo DCG Benelux & Nordics og fortsætter:

”En nøglefaktor, der understøttede vores vækst, var evnen til hurtig levering. Flere end 90 procent af de afgivne ordrer blev leveret i samme kvartal. Det er dén effektive forsyningskæde, som både vores partnere og kunder værdsætter.”

Fremhævede tal fra regnskabet

  • Koncernens samlede omsætning steg med 48 procent i fjerde kvartal sammenlignet med samme kvartal sidste år til USD 15,6 milliarder.
  • Overskuddet i fjerde kvartal var det højeste set i to år med en indkomst før skat på USD 380 millioner og en nettoindkomst på USD 260 millioner – en stigning på henholdsvis 392 procent og 512 procent.
  • Regnskabet for året afsluttes med en samlet koncernomsætning på mere end USD 60 milliarder, hvilket er mere end 10 milliarder bedre end i sidste regnskabsår.
  • Det samlede overskud for hele regnskabsåret voksede med 70 procent sammenlignet med sidste regnskabsår.
  • Regnskabsåret afsluttes med en indkomst før skat på næsten USD 1,8 milliarder og en nettoindkomst på USD 1,2 milliarder.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>