Lenovo offentliggør i dag resultaterne for første kvartal af regnskabsåret 2020/2021.
Endnu en gang byder regnskabet på stærk vækst og flotte resultater – på trods af et udfordrende globalt marked præget af geopolitiske usikkerheder og COVID-19-pandemien.
Fremhævede tal fra regnskabet
- Virksomhedens samlede omsætning steg med næsten 7 procent (10 procent, hvis man ikke medregner valutapåvirkning) fra samme kvartal sidste år til 13,3 milliarder dollars.
- Indkomst før skat (PTI) på 332 millioner USD, en stigning på 38 procent fra første kvartal i sidste regnskabsår.
- Årets resultat steg med 31 procent til USD 213 millioner.
- Omsætning fra software og tjenester steg med 38 procent fra samme kvartal sidste år til mere end 1 milliard USD – svarende til 7,6 procent af virksomhedens omsætning.
Fortsat vækst i Danmark
Også i Danmark går det godt:
”Det har været et stabilt kvartal for os i Lenovo Danmark, præget af en vækst i forbrugerdivisionen, der har bragt os tilbage til sidste års solide lederposition med en markedsandel på 28,7 procent. Vi er den eneste leverandør i top 5, der viser kvartalsvis vækst,” siger Peter Juul Jørgensen, dansk landechef hos Lenovo, og fortsætter:
”Når jeg ser tilbage på de seneste seks måneder, er jeg meget tilfreds med vores vækst i første halvdel af 2020, som primært var drevet af ikke kun vores forbrugerdivision, men også SMB og offentlig sektor, inklusive en stor offentlig kontrakt på næsten 24.000 chromebooks til Aarhus Kommune. Det nuværende globale miljø kalder fortsat på innovation og fleksibilitet fra branchen – en udfordring, vi er godt positioneret til at imødegå.”