Lenovo præsenterer skærme til arbejde, underholdning og spil
Hjem LEVERANDØRLENOVO Lenovo præsenterer skærme til arbejde, underholdning og spil

Lenovo præsenterer skærme til arbejde, underholdning og spil

Af Redaktionen

Tre nye skærme til kontoret og gamere er i dag blandt nyhederne fra Lenovo ved dette års tech-konference Tech World 2021.

Hybridarbejde er højaktuelt, og hele 88 procent af deltagerne i en ny Lenovo-undersøgelse forventer da også, at de fortsat vil arbejde hjemmefra eller andre steder end fra kontoret fremadrettet. Men uanset hvor du arbejder henne, er produktivitet og samarbejdsevne afgørende for din professionelle succes og personlige trivsel. Her kan den nye ThinkVision P27u-20-skærm være et nyttigt værktøj.

Den 27-tommer store skærm byder på UltraHD-opløsning (3840×2160 pixels), dobbelt bred farveskala (99,1% DCI-P3, 99,5% Adobe RGB) og fabrikskalibreret farvepræcision. Den er ideel til fotografer, grafikere og andre med behov for et højtydende display og mulighed for at udvide skærmpladsen til at multitaske med flere åbne programmer.

P27u-20 fungerer både som produktionshub og som enkeltkabel docking-løsning på din arbejdsstation med flere USB 3.2-porte, Thunderbolt 4 input og output, der giver skærm og data op til 40 Gbps og forsyner din bærbare computer med op til 100W. Derudover er der mulighed for at oplade telefoner eller mobilenheder med USB-C. Indbygget er også højtalere til afholdelse af videomøder.

ThinkVision har også fokuseret på en lettere og mere intuitiv brugeroplevelse. ThinkColour-softwaren giver en enkel, grafisk grænseflade til styring af skærmens indstillinger, og KVM-funktionen gør det let at skifte mellem to pc-indgange, fx mellem din arbejdsstation og din bærbare computer. Desuden er der taget hensyn til ergonomisk korrekte løsninger med løft-, tilt-, og drejemekanisme, så du kan opnå den helt rigtige og mest komfortable position for dig. Sidst, men ikke mindst understøtter ThinkVision også Lenovos bæredygtighedsmål med 100 procent genanvendelig emballage.

Optimer hjemmeunderholdningen

Maksimér din hjemmeunderholdning og nyd en visuelt optimeret spiloplevelse, samtidig med at du skåner dine øjne. Den nye G-serie gaming-skærme er specifikt designet til at give dig den optimale spil-, arbejds- og læringsoplevelse på hjemmekontoret. Begge nye modeller, Lenovo G27e-20 og Lenovo G24e-20, udsender et svagt blåt lys, så du skåner dine øjne. Ideelt til studerende, gamere og professionelle, der vil have høj ydeevne til en konkurrencedygtig pris.

Begge skærme leverer ved hjælp af AMD FreeSync flydende, tear-fri billedkvalitet med lav latenstid. De kan præstere en responstid på 1 ms med en fremragende sløringsreduktion, så bevægelige objekter på skærmen vises klart og skarpt. Når det kommer til at game eller se actionfilm, kan du ikke slå den 100Hz høje opdateringshastighed til prisen.

En hybrid livsstil fordrer et set-up, der favner spil, arbejde, uddannelse, film, underholdning og alt derimellem. Det får du med den 27-tommer store Lenovo G27e-20 og den 23,8-tommer store Lenovo G24e-20. De byder blandt andet på 300 nit lysstyrke og 95 procent sRGB for øget farvenøjagtighed. Begge VA -skærme tilbyder Full HD-opløsning (1920 x 1080 pixels), og som navnet antyder, VA-paneler med lodret justerede flydende krystaller, som vipper, når de lyser, for at styre farver og kontrastforskydninger fra flere vinkler. Plus, den innovative Lenovo Artery softwareplatform giver en enkel grafisk grænseflade, hvor brugerne hurtigt kan styre displays og justere farveindstillingerne for den komplette brugeroplevelse.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>