Lenovos nye gaming-computere byder på sublim grafik og kølige kabinetter
Hjem NYE PRODUKTER Lenovos nye gaming-computere byder på sublim grafik og kølige kabinetter

Lenovos nye gaming-computere byder på sublim grafik og kølige kabinetter

Af Redaktionen

Tag gaming-oplevelserne til et hidtil uset niveau med Lenovos nye Legion gaming-pc’er, der blandt andet byder på længere batteritider, avanceret køling og ydelse, der rykker grænserne for realisme i computerspil.

Lenovos nye gaming-computere byder på sublim grafik og kølige kabinetterDet er slut. Nu kan du ikke længere give dit gaming-udstyr skylden for at misse et afgørende headshot og dominere på de virtuelle slagmarker. I hvert fald ikke når det gælder Lenovos nye Legion gaming-computere, der rykker grænserne for dine gaming-oplevelser.

Den nye Legion-serie byder nemlig på stribevis af forbedringer, som er udviklet i samarbejde med gamere.

Læs meget mere om forbedringer som Legion Coldfront 2.0, Advanced Optimus og Rapid Charge Pro i vedhæftede pressemeddelelse.

De bærbare gaming-pc’er kommer med det roste Lenovo Legion TrueStrike-tastatur, avanceret køling, længere batteritid samt grafik i absolut verdensklasse og med imponerende realisme. De byder også på de nyeste 10. generations processorer fra Intel Core H-serien eller AMD Ryzen 4000-serien. For at tilfredsstille de absolut mest kræsne gamere kan pc’erne desuden udstyres med nogle af de mest kraftfulde grafikkort, som NVIDIA kan byde på, i form af GeForce GTX 1650 Ti og RTX 2080 SUPER med Max-Q Design.

Her er de nye Legion-computere

2020-opdateringen af Legion-serien byder på seks nye bærbare pc’er, to tårne og en opdateret udgave af Legion Y740Si, som blev lanceret tidligere i år. De bærbare modeller er Lenovo Legion 7i, Lenovo Legion 5i, Lenovo Legion 5, Lenovo Legion 5Pi og Lenovo IdeaPad Gaming 3i. De stationære udgaver er Lenovo Legion Tower 5i og IdeaCentre Gaming 5i.

Lenovo Legion 7i og Lenovo Legion Y740Si

Lenovos nye gaming-computere byder på sublim grafik og kølige kabinetterLenovo Legion 7i er den ideelle computer for den krævende gamer, som spiller kompetitivt. En Full HD 15-tommer skærm med 100 procent Adobe sRGB farvepræcision og DisplayHDR leverer et smukt billede med stor detaljerigdom.

På trods af sine kun 2,1 kg rummer Lenovo Legion 7i enorm muskelmasse med op til 10. generations Intel Core i9 H-processor, op til 1 TB SSD og 32 GB DDR4-hukommelse. Den kan desuden købes med et af de bedste grafikkort, som NVIDIA har præsteret i form af GeForce RTX 2080 SUPER GPU med Max-Q Design, der sikrer ultrarealistiske spiloplevelser selv fra grafiktunge AAA-spil.

Det store 80WHr-batteri bliver akkompagneret af batterisparende funktioner, som gør det muligt at få op til 8 timers batteritid. Det understøtter desuden Rapid Charge Pro, som muliggør 50 procent opladning af batteriet på blot en halv time.

Tastaturet er et afgørende aktiv i esport, og med Legion 7i får du noget af det ypperligste, en bærbar kan præstere på den front. Lenovo Legion TrueStrike-tastaturet har 100 procent anti-ghosting, responstid på under et millisekund og leverer god feedback, så du kan bevæge dig med større præcision i alt fra CS-GO til Apex. Tasterne kan desuden oplyses i 16 millioner farver ved hjælp af Corsair iCUE-systemet.

Hvis du er på udkig efter Lenovo Legions tyndeste og letteste bærbare pc, er det den opdaterede udgave af Lenovo Legion Y740Si, du skal kigge nærmere på. Den vejer blot 1,7 kg og fås med op til 10. generations Intel Core i9 H-processorer. Den har desuden en 15 tommer skærm med 4K-opløsning (3840 x 2160 pixels), DisplayHDR 400, Dolby Vision og 100 procent RGB farvepræcision.

Lenovo Legion 5Pi, 5i, 5 og Tower 5i

Skal du vælge en bærbar gaming-pc med uovertruffen batteritid eller de store, utæmmelige hestekræfter fra en stationær? Svaret er ikke sort-hvidt, for det handler ene og alene om dine behov. Den rette gaming-pc er den, der passer til dine ønsker – og i høj grad også til dit budget.

Du kan også finde gaming-bærbarer, der ikke efterlader meget tilbage at ønske, når det gælder ydelsen. Og her er Legion 5Pi et pragteksemplar.

Der er tale om et regulært bæst med en 15 tommer Full HD IPS-skærm med op til 500 nits og mulighed for VESA DisplayHDR 400. Under motorhjelmen gemmer den på op til en 10. generations Intel Core i7 H-processor, og så kan den fås med NVIDIAs GeForce RTX 2060-grafikkort. Den har desuden et fuldt Lenovo Legion TrueStrike-tastatur med 100 procents anti-ghosting og medietaster, som gør videoredigering og indstillinger af makroer let som en leg.

Netværkskortet understøtter Wi-Fi 6, hvilket gør den ideel for esports-streamere, der skal have båndbredde nok til at streame live, mens de gamer. Den kan ligesom Legion 7i fås med et 80WHr-batteri, som kan holde i op til otte timer.

Lenovo Legion 5i og Lenovo Legion 5 fås i flere forskellige konfigurationer og i enten 15 eller 17 tommer. Legion 5i fås desuden med op til 10. generations Intel Core H-processor, mens Legion 5 fås med AMD Ryzen 4000 H-serien.

Lenovo Legion 5i fås derudover med 16 GB DDR4 hukommelse, 1 TB PCIe SSD og Lenovo Legion TrueStrike-tastatur. Udgaven på 17 tommer vejer 2,98 kg, mens 15 tommer-udgaven vejer 2,5 kg. Derudover fås både Legion 5i og 5 med Wi-Fi 6 understøttelse, Dolby Atmos og op til otte timers batteritid.

Lenovos nye gaming-computere byder på sublim grafik og kølige kabinetterLenovo Legion Tower 5i er en stationær computer med imponerende ydelse, der kan tilfredsstille gameres høje krav, og med muligheden for at tilvælge vandkøling kan du få et køligt og lydløst gamingmonster. En ideel løsning, når der skal tilbringes mange spiltimer i streg ved skærmen.

Det er desuden muligt at maksimere spiloplevelsen ved at vælge en konfiguration med NVIDIAs GeForce RTX 2080 SUPER GPU og en stærk Intel Core-processor – senere i år bliver der ligeledes lanceret en udgave med en AMD Ryzen-processor.

IdeaPad Gaming 3i og IdeaCentre Gaming 5i

Lenovos nye gaming-computere byder på sublim grafik og kølige kabinetterEr du klar til at gøre din debut i gaming-verdenen, så er den bærbare IdeaPad Gaming 3i og den stationære IdeaCentre Gaming 5i formidable maskiner. Begge byder de på glimrende grafik og masser af processorkraft, uden at du behøver at optage forbrugslån for at få råd til dem.

IdeaPad Gaming 3i byder på en skærm på 15 tommer med Full HD-opløsning og op til en 10. generations Intel Core i7 H-processor. Med forbedret køling i form af et ekstra kølerør dedikeret til grafikkortet samt bedre luftgennemstrømning, vil du opleve en afkølet computer under selv lange spilsessioner. Tillader bankkontoen det, kan du desuden udstyre den med op til NVIDIAs GeForce GTX 1650 Ti-grafikkort. Du får derudover op til otte timers batteritid. Computeren kan fås i to forskellige farver og vejer blot 2,2 kg.

IdeaCentre Gaming 5i er udstyret med et køligt, blåt ambient-lys ved fronten og markant ydelse med op til en Intel Core-processor og op til et NVIDIA GeForce RTX 2060-grafikkort. Med forbedret køling er blæser og computer stille, selv når du udsætter den for høj spilbelastning. Tårnet byder desuden på masser af muligheder for løbende opgraderinger, så du konstant kan tilpasse computeren til dine krav og behov.

Priser og tilgængelighed

Lenovo Legion 7i, 15 tommer – priserne starter ved € 1399, og den er ude til maj.

Opgraderet Lenovo Legion Y740Si – priserne starter ved € 1399, og den er ude til maj.

Lenovo Legion 5Pi, 15 tommer – priserne starter ved € 999 og kommer til maj.

Lenovo Legion 5i, 15 tommer – priserne starter ved € 899 og kommer til maj.

Lenovo Legion 5i, 17 tommer – priserne starter ved € 1099 og kommer i maj.

Lenovo Legion 5, 15 tommer – priserne starter ved € 899 og kommer til maj.

Lenovo Legion Tower 5i – priserne starter ved € 799 og kommer til maj.

Lenovo IdeaPad Gaming 3i – priserne starter ved € 799 og kommer til maj.

Lenovo IdeaCentre Gaming 5i – priserne starter ved € 699. Lanceringsdato er endnu ukendt.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>