LGs TV’er er først til at overgå den officielle branchedefinition for 8K ULTRA HD-tv’er

LG Electronics TV-modeller er de første i verden, der overgår de strenge krav, der er stillet af Consumer Technology Association (CTA) som definitionen for den nye generation af 8K Ultra HD-produkter og -tjenester.

LGs TV’er er først til at overgå den officielle branchedefinition for 8K ULTRA HD-tv'er 18K Ultra HD giver fire gange flere detaljer end 4K-tv’er og 16 gange højere end UHD.

Den officielle branchebeskrivelse og logo for 8K Ultra HD er udviklet af USA-baserede CTA for at sætte en klar definition af standarden, hvilket gør det lettere for både detailhandlere og forbrugere at identificere produkter, der opfylder kravene. LGs ægte 8K-modeller, som frigives i løbet af CES 2020, er de første, der ikke kun opfylder, men også overgår CTA-kravene. Definitionen inkluderer krav til opløsning, digitale indgange, HDR, opskalering, bitdybde og målemetodik.

CTA har baseret 8K-definitionen på tærskelværdier, der er oprettet af International Committee for Display Metrology*. Retningslinjerne, der er baseret på CM-værdien (contrast modulation eller kontrastmodulation), bestemmer, at opløsningen skal nå mindst 50 procent af CM-tærskelværdien med mindst 33 millioner aktive pixels for at den kan kvalificere sig som 8K UHD. Andre agenturer, der sætter industristandarder, bruger også kontrastmodulation som benchmark.

Fra januar 2020 er alle LGs TV-modeller med 8K UHD-opløsning udstyret med CTA’s 8K UHD-logo. De nye TV-modeller er også et bevis på LGs brancheførende position som den eneste leverandør med ægte 8K-tv’er i to kategorier – OLED (LG SIGNATURE OLED) og LCD (LG 8K NanoCell TV). Begge disse leverer CM-værdier over 90 procent.

I test udført af det uafhængige testfirma Intertek modtog LG NanoCell 8K TV på 75” en måleværdi på 90 procent vandret og 91 procent lodret, hvilket overskrider grænseværdien for ægte 8K med en bred margin. Tests udført af VDE (Verband Deutscher Elektrotechniker) resulterede i næsten identiske resultater.

“CTA er forbrugerteknologisektorens førende autoritet, og LGs brug af CTA 8K UHD-logoet formidler en klar besked til forbrugerne – at et ægte 8K-tv fra LG vil levere den seeroplevelse, de forventer. Vi er overbeviste om, at LGs udbud med 8K-tv i 2020 vil sætte en ny standard for tv-branchen,” siger Nam Ho-jun, senior vice president for R&D hos LG’s Home Entertainment Company.