MILJØFORSKER: ‘Behold din smartphone i fire år og halvér dens klimaaftryk’

Bæredygtighed og genbrug fylder mere og mere i vores hverdag. Vi ser det i alle aspekter af vores liv.

MILJØFORSKER: ‘Behold din smartphone i fire år og halvér dens klimaaftryk’ 1Det gælder også for den elektronik, vi næsten ikke kan være foruden, såsom vores smartphone.

I Telerepair har vi oplevet, at flere og flere af vores kunder er motiveret af klimaet og miljøet, når de vælger at få en mobilreparation eller sælger deres gamle iPhone til os – frem for at lade den ligge og samle støv i skuffen.

Vi har derfor inviteret Arne Remmen, forsker i miljø & cirkulær økonomi, til en længere snak om, hvor klima- og miljøskadelige vores elektronik egentlig er – og hvordan man løser problemerne ved vores nuværende produktion og forbrug af smartphones.

Smartphones har dårlige arbejdsforhold under produktionen

Alle danskere har efterhånden en smartphone. Men det er jo ikke den mest miljøvenlige produktion, når man skal lave en iPhone eller en Android.

Hvad er problemerne ved produktionen af smartphones?

Hvis vi ser bort fra den begrænsede holdbarhed og brugstid, så kan vi jo begynde med arbejdsforholdene.

Der kan være dårlige arbejdsforhold i de lande, hvor tingene bliver produceret. Der indgår også det man med pæne ord kalder konfliktmineraler. Med mindre pæne ord, kaldes de også blodmineraler. Det er f.eks. metaller, der bruges til at finansiere borgerkrige, som man blandt andet ser i Den Demokratisk Republik Congo.

På den måde er der nogle lange forsyningskæder, der gør det svært at holde styr på om produktionsforholdene er i orden.

Derudover indgår der også sjældne jordarter – som måske ikke er specielt sjældne – men primært findes i lande, såsom Kina og DR Congo, hvad virksomhederne og EU helst ikke vil gøre sig for afhængige af.

EU bruger betegnelsen critical raw materials om disse typer af materialer. De indgår i alle smartphones.

Så er der alle de her mineraler og metaller. Der er jo en begrænset mængde. Så på et tidspunkt løber vi vel også tør?

Nogle af disse problemer kan løses ved at ændre designet af mobiltelefonerne, så de nemt kunne skilles ad.

Telefonerne er sat sammen, så man har brug for specialværktøj for overhovedet at komme til de enkelte komponenter. Dette giver problemer i forhold at sikre høj kvalitet i genanvendelsen af materialer, mens også i forhold til reparation.

Meget få smartphones er bygget op i moduler, der nemt kan udskiftes. Det er en af forklaringerne på den korte holdbarhedstid. De er sværere at reparere, så derfor skifter vi. Kameraet er gået i stykker, så vi skifter bare hele telefonen.

En modulopbygning vil også det nemmere at reparere, og dermed forlænge levetiden.

MILJØFORSKER: ‘Behold din smartphone i fire år og halvér dens klimaaftryk’ 2

Forældelse af smartphones er både psykologisk og praktisk

Men når nu vi snakker om nydelsen ved at købe noget nyt. Hvor kommer det fra – og hvorfor er vi drevet af det?

Det er forskelligt for forskellige kundegrupper. Jeg ved ikke, om nogen har undersøgt dette, specifikt.

I gamle dage, oplevede vi, at når computeren blev opdateret, så fungerede den pludseligt meget langsomt. Så måtte vi jo hellere ud og have en ny. Nu er problemet ikke så meget den tekniske forældelse. Nu er der blevet skabt så meget hype om lancering af nye modeller, at forbrugeren tænker “Jeg må have en ny model”.

Derfor tales der også om den emotionelle eller psykologiske forældelse: vi må bare have den nyeste model.

Jeg læste for nyligt en artikel om et forsikringsbureau, der kaldte det tankevækkende, hvor mange mobiltelefoner, der “gik i stykker”, når Apple lancerer en ny model. Så der er jo nogle spøjse tendenser i forbrugernes adfærd.

Har du nogen idéer til, hvordan vi kan fralægge os den køb og smid væk-kultur?

Det kan vi gøre ved at være mere bevidste om, at klimabelastningen også handler om vores produkter – og hvordan vi bruger dem i dagligdagen.

Politikerne har – groft taget – indtil nu gjort det til et spørgsmål om at bygge vindmøller til havs og købe elbiler. Politikerne må forstå, at klima handler om alt, hvad vi omgiver os med. Ofte har fokus været på energiforbruget i brugsfasen, men nu handler det i høj grad også om ressource og energi indlejret i materialer og produkter..

Der har længe været krav til at reducere COudledningen fra energisektoren. Det er vi godt i gang med. Men der ligger klare klimaudfordringer i tre andre sektorer, nemlig det jeg kalder de tre B’er: biler, bolig og bøf.

På de tre områder er der ikke de samme krav fra politisk hold – endnu. Der skal vi ind og arbejde med forbrugere, politikere og producenter på at få klimabelastningen reduceret.

MILJØFORSKER: ‘Behold din smartphone i fire år og halvér dens klimaaftryk’ 3

Designet til forældelse

Er planlagt forældelse (engelsk: planned obsolescence) en konspirationsteori eller virkelighed?

Der må vi ind og se nærmere på de enkelte produktgrupper.

I forhold til printere, så er det nok mere virkelighed end konspirationsteori. Du kan jo købe printeren virkelig billigt, men skal så betale ret meget for printerpatronerne.

Helt tilbage i 1920’erne blev Alfred Sloan, direktør for General Motors (GM), kritiseret for, at bilproducenten lavede et årligt facelift på bilerne. Kritikerne kaldte det planlagt forældelse, mens han selv kaldte det dynamisk forældelse. Innovation i form af teknologisk fornyelse, forbedret design, nye funktioner, mv. virker destruerende på de gamle teknologier.

Smartphonen har næsten udkonkurreret den almindelige mobil, vækkeuret, kalenderen, telefonsvareren og andre tidligere separate produkter. Det er derfor at innovation er blevet kaldt ”kreativ destruktion” – på én gang tilbydes nye kreative muligheder men samtidig udfases en

Et andet eksempel er jo The Centennial Light, der er en lyspære, der har lyst siden 1901. Det er muligt at lave produkter, der holder længe – og stadig fungerer. Tænk blot på klassisk dansk møbeldesign.

Udfordringen er imidlertid større omkring elektronik, men et godt skridt på vejen er at stille krav til holdbarhed, modulær opbygning og at det er nemt at reparere. EU er godt på vej til at stille den slags krav til produkterne.

Genbrug og genanvendelse har en stor klimaeffekt

Kan Jorden holde til, at vi køber en ny smartphone hvert eller hvert andet år?

Nu kan vi jo se, at coronakrisen har gjort, at Earth Overshoot Day – datoen for, hvornår vi har opbrugt de fornyelige ressourcer på Jorden for det år – har flyttet sig længere og længere ind i året. Det er første gang, siden man begyndte at måle på det globale forbrug af ressourcer.

Hvis vi var helt bæredygtige, så ville den dag ligge mellem juleaften og nytår. I Danmark falder den nationale Overshoot Day ellers sidst i marts. Vi lever altså i Europa som om, at vi har tre-fire jordkloder.

Det er alt andet end bæredygtigt.

Det er her, hvor cirkulær økonomi kommer ind.

Hvis vi konstruerer produkter, så de holder længere og er nemme at reparere, vil det altid være det mest bæredygtige. Dernæst er det smart at sørge for at telefonen bliver genbrugt af bruger med færre krav eller midler. Når produkterne er udtjente, skal de være nemme at skille ad, så vi kunne genanvende materialerne – helst så rene som muligt.

Der er en stor klimaeffekt ved genanvendelse. Det er meget bedre at bruge genanvendte materialer frem for jomfruelige. Der er markant mindre forurening og CO2 aftryk forbundet med genanvendte materialer især ved metaller som aluminium med også ved plast.

Reparation giver mening – økonomisk og miljømæssigt

Hvis vi vender tilbage til vores forretningsmodel. Vi mener jo selv, at vi er en del af en grønnere udvikling, så meget det nu kan være inden for dette felt. 

Hvorfor giver det mening at få repareret sin smartphone frem for at gå ud og købe en ny?

Dels giver det jo en økonomisk mening. At det normalt vil være billigere at reparere end købe nyt. Det er jo det, der er dejligt ved, at der er kommet konkurrence.

Jeg kan huske, da jeg første gang smadrede skærmen på min mobil, at jeg gik til teleselskabet, og fik at vide, at en ny mobil kostede 2.500 kroner – det var dengang, modellerne var billigere – og, ja, at skifte skærmen koster 1.500 kroner. Og den var ikke engang to år gammel.

Nu har vi jo et alternativ, hvor man kan få dem skiftet til mere rimelige penge. Det er enormt glædeligt, at der er kommet flere reparationsvirksomheder på dette felt.

Det er også klædeligt i forhold til klimaet og miljøet. Når vi forlænger levetiden, nedsætter vi også klimabelastningen. Som banal tommelfingerregel: hvis du går fra at have din mobil i to år til at have den i fire år, så har du halveret klimabelastningen.

Det kommer der mere opmærksomhed om, jo mere vi diskuterer cirkulær økonomi.

MILJØFORSKER: ‘Behold din smartphone i fire år og halvér dens klimaaftryk’ 4

Genbrug er et led i cirkulær økonomi

Apropos cirkulær økonomi. Hvordan adskiller det sig fra genbrug? Er det et element af det samme?

Genbrug er klart en prioritet ved cirkulær økonomi, og vi skal især have fokus på de indre cirkler i forhold til at lukke kredsløbet. Her skabes både mest værdi, flest arbejdspladser og stor klimaeffekt.

Den første cirkel er reparation og vedligeholdelse.

Den næste er direkte genbrug. At du sælger din mobil videre. Selvom du er nået til at købe den nyeste nye iPhone, kan det jo godt være, at en anden tænker mere økonomisk, og godt kan klare sig med en to år gammel model.

Den tredje cirkel er refurbishment, eller med et godt dansk ord: istandsættelse. At en forhandler går ind og sletter ens data, reparerer småskader, og så sælger den videre. Mange firmaer gør efterhånden dette målrettet – blandt andet med bærbare og smartphones. De sætter tingene i stand, så de er fuldt funktionelle igen. Eksempelvis med den nyeste software.

Cirkulær økonomi i fremtidens smartphones

Hvem har ansvaret for at gå i den cirkulære retning? 

En ting er, at det kunne være fedt at leve i et cirkulært samfund, hvor et produkt holder længe, er nemt at reparere, og når det engang skal herfra, kan det blive noget nyt. Men hvordan kommer vi derhen?

Det starter tre steder i hvert fald: os selv som forbrugere, producenterne og politikerne.

Som forbrugere, skal vi blive mere bevidste om disse forhold.

Når jeg underviser miljø-studerende, plejer jeg at stille spørgsmålet: “Hvor mange har stillet krav om holdbarhed, nemt at reparere eller andre miljøkrav, da de sidst købte en mobiltelefon?”

Det har de sjældent gjort, bortset fra spørgsmål til batteriets holdbarhed og hvor tit det skal oplades. De fleste har en mobiltelefon, der er under to år gammel. Det er min egen i øvrigt også, fordi jeg tabte den på en skitur for et par år siden. Den ligger et eller andet sted off-piste. Så jeg kan ikke prale med at have en fem år gammel mobil længere.

Producenten kan lave noget, der holder, er nemmere at reparere og derefter genbruge. Det kommer de nok efter, når forbrugerne efterspørger det

Politikerne skal lave lovgivning, der laver rammevilkår for producenterne.

Det er EU på vej med. De næste fem år vil vi se krav om produktets holdbarhed og hvor nemt, det er at reparere. Det skal producenterne kunne redegøre for i fremtiden. Der kommer til at ske meget mere på det felt, end vi har set før.

Politisk, har vi været vant til at stille krav om energieffektivitet. Vi kender det fra energimærket på f.eks. dit køleskab. Det vil blive bredt ud som minimumskrav, heriblandt til holdbarhed.

3 tips til et mere bæredygtigt elektronikforbrug

Har du tre tips til, hvordan du reducerer dit klimaaftryk ved elektronik?

  1. Som forbruger handler det om at reparere din telefon og beholde den længere end du plejer – og stil krav til, at din nye telefon nemt kan repareres.
  2. Når du synes, at den ikke kan bruges mere, så sørg for, at den kommer til genbrug – ikke ned i skuffen. Alt for mange ting ender i en skuffe, især mobiltelefoner.
  3. Sælg den til et firma, der kan give den et nyt liv, når du er færdig med din smartphone.