Mors dag hitter blandt de yngste og ældste
Hjem NYHEDER Mors dag hitter blandt de yngste og ældste

Mors dag hitter blandt de yngste og ældste

Af Redaktionen

Søndag var mors dag, og ifølge en ny undersøgelse foretaget af YouGov på vegne af teleselskabet 3 blev den fejret af mere end 80 % af de danskere, der stadig har deres mor.

Mors dag hitter blandt de yngste og ældsteFor mor er den bedste i verden, i hvert fald hvis man spørger de yngste og de ældste.

Mors dag falder hvert år på den anden søndag i maj, og der er delte meninger om mærkedagen, der oprindeligt var en amerikansk opfindelse. Ifølge en undersøgelse foretaget på vegne af teleselskabet 3 blandt danskere, der stadig har deres mor, plejer lidt over 80 % at markere dagen, og særligt de yngste og ældste er flittige til at fejre deres mor.

Hele 85 % af de unge mellem 18 og 29 år fortæller, at de fejrer dagen. 67 % af dem køber blomster eller chokolade, mens 35 % også vil sende en hilsen på sms eller over telefonen. Blandt dem over 60, der stadig har deres mor, markerer 86 % dagen. Den laveste opbakning finder man blandt de 30-39-årige, hvor 72 % gør noget ud af dagen.

En bølge af sms’er

På tværs af aldersgrupper er den mest udbredte måde at markere dagen på at forære en gave såsom blomster og chokolade (37 %), skarpt efterfulgt af en sms eller et opkald (17 %). Det kunne mærkes i netværket hos 3, der rapporterer om en stigning på 7 % i antal sms’er og 6 % i antal opkald på mors dag sammenlignet med en gennemsnitlig søndag.

”I en travl hverdag kan man hurtigt komme til at tage hinanden for givet, så det er dejligt livsbekræftende, at så mange husker at fortælle deres mor, at de sætter pris på hende. Det er det nemmeste i verden at skrive en sms eller på anden vis sende en lille hilsen, så det kan jeg kun opfordre til. Og ikke kun på mærkedage,” siger David Elsass, der er direktør for 3’s privatmarked.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>