NETGEAR præsenterer i dag tre nye AV-over-IP-produkter
Hjem NYE PRODUKTER NETGEAR præsenterer i dag tre nye AV-over-IP-produkter

NETGEAR præsenterer i dag tre nye AV-over-IP-produkter

Af Redaktionen

NETGEAR løfter sløret for sin forbedrede Engage™ Controller samt to M4250 desktop-modeller med endnu større brugervenlighed

 NETGEAR, den førende leverandør af netværksprodukter til virksomheder, præsenterer i dag tre nye AV-over-IP-produkter på den årlige International Broadcasting Convention-messe i Amsterdam på stand 1.C16, fra 9. til 12. september 2022.

På IBC 2022, verdens førende medie- og underholdningsudstilling, demonstrerer NETGEAR sit fulde sortiment af AV-switches, herunder 1G M4250-serien, 1G- og 10G M4300-serien samt 100G M4500-serien. Derudover bliver NETGEAR-switches brugt under hele udstillingen af mange andre produktionspartnere.

NETGEAR Engage Controller

Med samme AV-grafiske brugergrænseflade (GUI), der findes i M4250-seriens administrerede switches, giver Engage Controller-applikationen en kraftfuld, central styring af M4250- og M4300-switches, der bruges i AV-netværk.

Engage Controller giver en simpel og skabelonbaseret tilgang til switch-konfigurationer. Denne strømlinede arbejdsgang gør det muligt for AV-integratorer og installatører at dykke direkte ned i projekter og have tillid til, at alle netværksindstillinger er korrekte for deres AV-applikation. I al sin enkelthed er applikationen med til at gøre normalt besværlige netværksswitch-konfigurationer betydeligt lettere.

Den nye, gratis softwareløsning til Windows og Mac afvikles fra et USB-drev for at sikre en lynhurtig konfiguration af switches til AV over IP.

To nye M4250-modeller

Sammen med NETGEAR Engage Controlleren præsenteres også to tilføjelser til M4250.

NETGEAR præsenterer i dag tre nye AV-over-IP-produkterDe administrerende switches fra M4250 AV-linjen er lette at tilføje til eksisterende AV-systemer og har samme out-of-the-box-funktionalitet samt AV GUI, der også findes på M4300- og M4500-switches.

M4250 desktop-modellerne er kompakte og små nok til at passe bag en skærm eller under et bord i mødelokalet og sikrer samtidig fuld funktionalitet med hestekræfter nok til at håndtere selv komplicerede installationer i alt fra konferencelokaler til digital skiltning.

Den nye M4250-9G1F-PoE+ (GSM4210PD), der er målrettet lydinstallationer, er blæserløs og leveres med otte 1G PoE+ porte og både en 1G standardport samt en SFP-port til uplinks.
M4250-8G2XF-PoE+ (GSM4210PX), der er målrettet videoinstallationer, har justerbare blæsere og otte 1G PoE+-porte med yderligere to SFP+-porte til uplinks med højere båndbredde, der er nødvendige i videoinstallationer.

NETGEAR er fortsat en aktiv del af den evolution, der finder sted i ProAV-verdenen, og særligt fremskridtene inden for AV-over-IP-installationer, der giver endnu flere muligheder i vores branche. Det seneste eksempel er en parring af disse nye produkter, der yderligere løfter vores administrerede switch-produktlinje og implementerer en helt ny måde at konfigurere switches, som udelukkende er designet med ProAV i tankerne,” siger Johan Hoel, Senior VAR & ProAV Account manager i Norden hos NETGEAR.

ProAV-partnerskaber

NETGEAR har indgået partnerskab med flere end 180 ProAV Tech-partnere. På listen fremgår de mest anerkendte navne i branchen samt de kommende innovatører af AV-over-IP-teknologi, hvilket er med til at slå NETGEAR’s engagement i branchen fast. Efterhånden som verden fortsætter med at udvikle flere AV-over-IP-teknologier, tilpasser flere display-, kamera- og kabelvirksomheder sig til NETGEAR’s løsninger for at give fuldstændig kompatibilitet gennem omfattende test og gensidig certificering. Produkter fra de mange partnere bliver også udstillet, så besøgende kan opleve demonstrationer efter behov inden for et bestemt miljø.

“Når du ser på switches, kan du se, at NETGEAR forstår AV, og de har faktisk konstrueret løsningen, der opfylder det høje båndbreddekrav til et AV-miljø. NETGEAR forstår det bare,” siger Jatan Shah, Vice President, QSC.

På IBC 2022 vil NETGEAR’s lokale repræsentanter fra EMEA-regionen samt NETGEAR’s ProAV Design Team være til stede for at præsentere AV-løsninger, give praktisk rådgivning og tilbyde anbefalinger til implementering af nye enheder og systemer.
 

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>