“Vores rolle som systemintegrator inden for Secure Network, Secure Infrastructure og Secure Collaboration medfører et øget behov for kapacitet inden for systemudvikling.
NetNordic tager udgangspunkt i standardteknologi, men oplever, at de digitale kundeløsninger bliver mere effektive når der er mulighed for tilpasninger”, siger Jarl Øverby, Group CEO i NetNordic, og fortsætter:
“behovet for øget kompetence og kapacitet indenfor systemudvikling er centralt i forhold til, at vi kan fortsætte vores vækst ved at tilbyde forskellige services til et bredt udvalg af vores store og mellemstore kunder, og her passer Kong Arthur godt ind i vores vækststrategi med deres solide ekspertise og relevante erfaring”.
NetNordic har gennem en årrække håndteret Network-, Cyber Security- og Collaboration løsninger til store og mellemstore virksomheder. NetNordic tilbyder i stigende grad tjenester relateret til områder, der giver kunderne flere valgmuligheder. Med købet af Kong Arthur foretager NetNordic sit sekstende opkøb siden 2015.
“Værdiskabende digitale løsninger og services er baseret på kompetence og erfaring. Network, Cyber Security og Collaboration er alle vigtige elementer for effektivitet og udvikling i nordisk erhvervsliv og den offentlige sektor, og NetNordic skal have en ledende rolle i denne udvikling,« siger Øverby.

Systemudvikling fra NetNordic
“Kong Arthur har gennem en årrække arbejdet på store projekter og udviklet et solidt erfaringsgrundlag og ekspertise inden for digitalisering. Det var et naturligt skridt for os at blive en del af et større miljø, så vores ekspertise kan komme endnu mere til sin ret, og så var NetNordic et naturligt valg. Vi har en solid base lokalt og ønsker hermed at styrke vores lokale position yderligere samt styrke vores vækstambition, som vi mener vil være særligt interessant for vores medarbejdere.
For ejerne af Kong Arthur er det en stor fornøjelse, at medarbejderne får flere spændende udviklingsmuligheder gennem en større koncern, hvor de kan videreudvikle deres kompetencer og ambitioner.
Vores medarbejdere i Litauen vil også bidrage til at styrke NetNordics evne til at levere i store og krævende projekter. Vi tilfører ekspertise og kapacitet og ser frem til at blive en del af NetNordic, som har vist en imponerende fremgang, som vi vil være med til at styrke, både i Norge og Norden,” siger Bjørn Oustad, daglig leder i Kong Arthur.