Nu bliver Netatmo Smart Video-Dørklokke tilgængelig i Danmark
Hjem NYHEDER Nu bliver Netatmo Smart Video-Dørklokke tilgængelig i Danmark

Nu bliver Netatmo Smart Video-Dørklokke tilgængelig i Danmark

Af Redaktionen

Smart Video-Dørklokke fra Netatmo bliver fra den 28. september tilgængelig på det danske marked gennem Netatmos webshop: https://www.netatmo.com/da-dk/.

Nu bliver Netatmo Smart Video-Dørklokke tilgængelig i DanmarkMed den smarte dørklokke kan du se, hvem der ringer på din dør og tale med vedkommende – også selv om du ikke er hjemme og befinder dig et helt andet sted. Dørklokkens bevægelsessensor kan samtidig øge din sikkerhed ved at give dig besked, når personer befinder sig i umiddelbar nærhed af døren.

– Med en Netatmo Smart Video-Dørklokke kan du altid se, hvem der står uden for din dør, også når du ikke er hjemme. Når nogen ringer på, modtager du et videoopkald på sin smartphone, hvor du kan se vedkommende. Du vælger selv, om du vil tale med din gæst eller lade være – uanset om du er hjemme eller befinder dig på den anden side af jorden, siger Fred Potter, grundlægger af Netatmo og teknologidirektør for Legrand’s Eliot Program.

Det betyder for eksempel, at du kan fortælle pakkebuddet, hvor din forsendelse skal placeres, indtil du kommer hjem fra arbejde, og at du kan byde dine middagsgæster velkommen, mens du står i køkkenet.

Øget tryghed i dit hjem

Når du først har installeret Netatmos Smart Video-Dørklokke, er du ekstra beskyttet mod indbrud, svindlere og andre uvelkomne gæster. Videooptagelse gør det også muligt at opklare evt. mistænkelig aktivitet uden for din dør.

Ældre borgere, som bor alene, er desværre særligt udsatte for svindlere, der foregiver at være fx plejepersonale på hjemmebesøg. Da Corona-epidemien eskalerede i foråret, var politikredse over hele landet ude at advare om tricktyve, der opsøgte ældre og udgav sig for at komme fra for eksempel Sundhedsstyrelsen for at desinficere de ældres boliger, undervise i brugen af håndsprit mv. I flere tilfælde nåede de ældre at lukke op, før de opdagede, at der var tale om tyveri.

– Vi bør altid være opmærksom på vores forældres og bedsteforældres sikkerhed. De tilhører en gruppe, der har brug for lidt ekstra beskyttelse. Vores Smart Video-Dørklokke kan hjælpe dem med at identificere, hvem der står uden for deres dør og handle derefter, forklarer Fred Potter.

Netatmos Smart Video-Dørklokke kan skelne mellem mennesker og tilfældige bevægelser takket være algoritmer bygget på kunstig intelligens. Hvis der registreres personer i nærheden af ​​døren, kan brugeren vælge at få besked på smartphonen, samtidig med at situationen optages på video.

– Dørklokken har indbygget mikrofon og højttalere, som gør det let at forklare uønskede gæster, at de overvåges og ikke er velkomne. På den måde kan dørklokken i sig selv være afskrækkende og bidrage til en følelse af øget sikkerhed, uddyber Potter.

Personlige indstillinger med smarte notifikationer

Indstillingerne i en Smart Video-Dørklokke kan tilpasses efter individuelle behov. Det er således muligt helt at deaktivere notifikationer og videooptagelser eller vælge, om Smart Video-Dørklokken både skal sende en besked og optage en video, hvis en person registreres uden for. Den enkelte bruger kan også selv beslutte, om den intelligente dørklokke kun skal sende en notifikation og optage en video, når nogen rent faktisk ringer på.

– Med Alert-Zones-funktionen er det muligt at indstille de specifikke zoner, som dørklokken skal holde øje med, alt efter omgivelserne uden for boligen: ved havegangen, ved garagen osv. Netatmos Smart Video-Dørklokke vil herefter kun give besked, når der er bevægelse i netop disse områder, siger Potter.

Ingen abonnementsgebyrer og fuld databeskyttelse 

Alle funktioner direkte forbundet med en Netatmo Smart Video-Dørklokke er gratis. Det gælder også lagring af videoer.

Oplysningerne om, hvornår der er ringet på, samt videooptagelserne gemmes på et internt MicroSD-kort.

MicroSD-kortet er krypteret, hvilket garanterer en høj grad af beskyttelse af indholdet. Netatmos Smart Video-Dørklokke bruger end-to-end-krypterede forbindelser for at opnå en sikker overførsel af data til brugerens smartphone.

Nem at installere – erstatter den eksisterende kablede dørklokke

Man kan selv installere Netatmos Smart Video-Dørklokken ved at beholde den eksisterende ringefunktion og ringelyd inde i boligen og kun erstatte ringeklokkeknappen udenfor med en Netatmo Smart Video-Dørklokke. Den er kompatibel med de fleste el-standarder, dvs. 8-24 volt og 230 volt. Du kan benytte et særligt onlineværktøj til at kontrollere, om din el-installation er kompatibel med Netatmos dørklokke.

Netatmo Smart Video-Dørklokke kobles til hjemmets wi-fi-netværk og kan dermed fjernbetjenes. Ved hjælp af Netatmo Security-appen på sin smartphone eller tablet kan man benytte alle funktionerne.

Fantastisk billedkvalitet – beskyttelse døgnet rundt

Netatmos Smart Video-Dørklokke har et Full HD 1080p-kamera med 140˚ vidvinkelobjektiv, der giver optimal videokvalitet.

Kameraets HDR-funktion justerer for pludselige ændringer i lysforholdene, så brugeren tydeligt kan se, hvad der sker udenfor, uanset om det er lyst eller mørkt. Det betyder, at de besøgendes ansigter står klart, selv i kraftigt modlys.

Netatmos Smart Video-Dørklokke beskytter hjemmet dag og nat takket være dens infrarøde nattesyn. Brugeren kan altid se den besøgende uden for døren, også når det er helt mørkt.

Kompatibel med Apple HomeKit 

Netatmos Smart Video-Dørklokke er kompatibel med Apple HomeKit. Det giver mulighed for at oprette brugertilpassede scenarier og skabe forskellige kombinationer, når der oprettes forbindelse til andre smarte enheder i hjemmet. Når Netatmos Smart Video-Dørklokke for eksempel detekterer en person, tændes udendørsbelysningen automatisk for at skræmme eventuelle indbrudstyve væk.

Ved hjælp af HomeKit kan man streame videoer, der er optaget med Netatmos Smart Video-Dørklokke ved hjælp af stemmekommandoer. Man kan bede Siri om at få vist hoveddøren og på den måde finde ud af, hvad der sker (“Hej Siri, vis mig min hoveddør”).

Et elegant design, der modstår alle vejrlig 

Med sit kompakte og elegante design passer en Smart Video-Dørklokke perfekt til alle husets indgangsdøre.

Dørklokken modstår alle former for lunefuldt vejr – regn, sne, fugt – samt støv og snavs takket være HZO-teknologi, der er en innovativ belægningsløsning med tyndfilm, og IP44-klassificering.

Tilgængelighed

Netatmos Smart Video-dørklokke kan – ud over på  www.netatmo.com/da-dk  – også bestilles hos Power, Proshop og Komplett fra den 28. september for 2499,99 kroner.

Netatmo Security-appen er gratis og kompatibel med iPhone- og Android.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>