Cellnex Danmark rykker i nye lokaler i Copenhagen Towers: Vil styrke positionen i markedet
Hjem LEVERANDØR Nu Cellnex Danmark rykker i nye lokaler i Copenhagen Towers: Vil styrke positionen i danske markedet

Nu Cellnex Danmark rykker i nye lokaler i Copenhagen Towers: Vil styrke positionen i danske markedet

Af Redaktionen

Sidste år opkøbte Europas førende leverandør af teleinfrastruktur, Cellnex Telecom 1.300 mobilmaster fra teleselskabet 3 i et strategisk indryk på det danske marked.

Nu tager Cellnex Danmark skridtet videre mod en stærkere tilstedeværelse i Danmark og flytter i egne lokaler i Ørestad, hvor målet er at vokse forretningen i de kommende år.

I slutningen af 2020 overtog den spanske infrastrukturleverandør, Cellnex Telecom, teleselskabet 3’s danske mastepositioner og overtog i købet 1.317 mobilmaster på dansk grund. Opkøbet markerede samtidig et indryk på det danske marked og etableringen af Cellnex Danmark.

Cirka et år efter etableringen tager Cellnex Danmark nu næste skridt og skifter et lejemål i 3’s kontorlokaler ud med egne 508m2-store lokaler i Copenhagen Towers i Ørestad.

Cellnex Danmark rykker i nye lokaler i Copenhagen Towers: Vil styrke positionen i markedet

Morten Ekebjærg

”Flytningen til Ørestad markerer et naturligt næste skridt i styrkelsen af Cellnex Danmarks position i markedet. Udover at levere muligheder for indplaceringer i vores masteinfrastruktur har vi som neutral host også en ambition om at gøre det enkelt for virksomheder at udnytte potentialet i private netværk og sikre venue- og bygningsejere og deres kunder den bedste oplevelse på de kommercielle netværk. Med et stærkere organisatorisk fundament i Danmark ønsker vi at sætte yderligere fart på udviklingen af nye samarbejder og understøtte udbygningen af den kritiske teleinfrastruktur i landet,” siger Morten Ekebjærg, direktør i Cellnex Danmark.

Cellnex har hovedkontor i Barcelona og er Europas største neutrale operatør af telemaster. Virksomheden forventer indenfor en kort årrække at drive i alt cirka 130.000 sites i 12 lande og tjener penge ved eksempelvis at udleje netværksinfrastrukturen til mobiloperatører. Samtidig samarbejder Cellnex med private venue- og bygningsejere, som eksempelvis stadionejere og hospitaler, hvor Cellnex står for at sikre den digitale brugeroplevelse.

Fremtiden kræver private netværk

Selvom Cellnex er nye i Danmark, har virksomhedens danske afdeling, hvor der pt. er 25 ansatte, mere end 200 års erfaringer fra telebranchen og finansielle muskler i ryggen fra hovedkontoret i Spanien, der giver Cellnex mulighed for at investere i større, digitale infrastrukturprojekter i Danmark. Siden 2015 har Cellnex Telecom investeret 37 milliarder euro i opkøb af digital infrastruktur i Europa.

”Vi ser et stort potentiale for vores forretning i Danmark, hvor flere virksomheder og aktører i disse år går gennem nogle kæmpemæssige digitale omstruktureringsprocesser. Den udvikling kræver blandt andet sikre, private netværk, og her står vi som leverandør af digital infrastruktur stærkt i markedet,” fortæller Morten Ekebjærg.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>