Nu kan du bruge Smart ID i skoven
Hjem NYHEDER Nu kan du bruge Smart ID i skoven

Nu kan du bruge Smart ID i skoven

Af Redaktionen

Smukfest er klar til at tage imod de mange glade festivalgæster til årets festival.

Nu kan du bruge Smart ID i skoven 2Som noget nyt har festivalen i år valgt at supplere billedlegitimationen i ølboderne med Smart ID, der er et digitalt billed-ID. Smart ID er udviklet af Danske Spil for at gøre det nemmere for forhandlere af eksempelvis spil, alkohol, cigaretter og håndkøbsmedicin at overholde aldersgrænserne.

– Det er vigtigt for os, at aldersgrænserne bliver overholdt. Samtidig vil vi gerne gøre det let for forbrugerne at fremvise ID, og for forhandlere at få det fremvist. Vi har alle sammen mobiltelefonen i lommen, og det har derfor været naturligt for os at udvikle en app, der kan legitimere alderen og dermed gøre det nemmere at overholde aldersgrænserne. Vi er stolte af, at Smukfest også kan se det innovative i det og vil bruge Smart ID på festivalen, siger Stine Hove Marsling, CSR-direktør i Danske Spil.

Smukfest kontaktede i foråret 2018 Smart ID for at høre om mulighederne for at bruge Smart ID i forbindelse med ølsalget på årets festival, da festivalen netop synes, at appen er en fremadrettet og innovativ teknologi, der på en nem og praktisk måde kan hjælpe både personale og kunder med at holde service og hurtighed i top

– Smukfest har altid søgt at have fingeren på pulsen når det handler om at udnytte de innovative muligheder. Smart ID er en fremtidssikret og smart løsning, der bygger på en overskuelig teknologi. Vi ser Smart ID som et nemt og praktisk redskab til at lette salgssituationen. Smart ID kan hjælpe vores frivillige og i sidste ende være med til at skabe en god kundeoplevelse og service til vores mange festivalgæster, siger Poul Martin Bonde, talsmand for Smukfest.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>