Nu kan du spinde guld på din gamle mobil hos 3
Hjem NYHEDER Nu kan du spinde guld på din gamle mobil hos 3

Nu kan du spinde guld på din gamle mobil hos 3

Af Redaktionen

Fra i dag kan man hos teleselskabet 3 indlevere gamle mobiler og tablets i alle 3Butikker landet over og samtidig få et tilskud til en ny.

Nu kan du spinde guld på din gamle mobil hos 3

David Elsass, direktør for privatmarkedet hos 3

Konceptet ’Byt til nyt’ skal give danskerne en anledning til at rydde ud i skuffer og skabe og omsætte deres aktiver, samtidig med at de gamle enheder får nyt liv.

To ud af tre danskere har mindst én mobil liggende i skuffen, som de ikke bruger. Det viser en undersøgelse foretaget af YouGov på vegne af teleselskabet 3. Men de gamle mobiler kan i mange tilfælde være penge værd. De kan nemlig repareres og få nyt liv hos en ny bruger, eller materialer som plastic og metaller kan sorteres fra og genanvendes i nye produkter.

For at få de gamle mobiler tilbage i cirkulation lancerer 3 konceptet ’Byt til nyt’, som gør det muligt at indlevere gamle mobiler og tablets i alle 3Butikker landet over og samtidig få tilskud til en ny mobil eller tablet med abonnement.

”Vores undersøgelse viser, at mange danskere ikke ved, hvad de skal stille op med genstande, som de ikke længere bruger, men som stadig har en vis værdi – fx telefoner. Men i stedet for at lade de forskellige værdigenstande overleve den ene hovedrengøring efter den anden, vil vi gerne opfordre danskerne til at gå lidt kritisk til værks. Gå i gemmerne og se, om det er muligt at få omsat nogle af de aktiver, som andre kan få glæde af, og som alligevel bare ligger og samler støv. Det giver luft i budgettet og ro i sindet,” siger David Elsass, der er direktør for 3’s privatmarked.

Genbrugte komponenter og miljøvenlig destruktion

3 tager imod alle mobiler og tablets, men det vil påvirke enhedens værdi, hvis den ikke kan tændes eller er låst. Ødelagte skærme, skrammer og andre skønhedsfejl spiller altså ingen rolle, men kan også påvirke enhedens værdi.

De indleverede mobiler og tablets bliver først renset for al data, såsom apps, billeder og beskeder, og dernæst sendt videre til 3’s samarbejdspartner, der er specialiseret i håndtering af brugt elektronik og certificeret efter internationale standarder. De vurderer, om en telefon eller tablet er i god nok stand til at blive repareret og genbrugt. Hvis ikke, bliver alle genanvendelige komponenter sorteret fra, hvorefter de sidste rester bliver miljøvenligt destrueret.

Få vurderet værdien online

For at gøre det så nemt som muligt at få overblik over, hvad enhederne i skuffen er værd, kan man på 3’s hjemmeside få et estimat ved at besvare en række spørgsmål om enhedens stand. Den konkrete vurdering bliver dog foretaget af medarbejderne i 3Butikken. Herefter bliver beløbet fratrukket på abonnementsregningen over de næste 10, 20,30 eller 40 måneder ved køb af en ny mobil eller tablet med abonnement.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>