Nu kan virksomheder identificere og afbøde sofistikerede e-mailangreb med få klik
Hjem SIKKERHED Nu kan virksomheder identificere og afbøde sofistikerede e-mailangreb med få klik

Nu kan virksomheder identificere og afbøde sofistikerede e-mailangreb med få klik

Af Redaktionen

It-sikkerhedsselskabet Barracuda Networks lancerer en ny funktion til sin samlede sikkerhedsløsning til e-mail.

Nu kan virksomheder identificere og afbøde sofistikerede e-mailangreb med få klik

Den nye funktion “Forensics and Incident Response” forbedrer derved sikkerheden og aflaster it-afdelinger ved at reducere manuelt sikkerhedsarbejde.

Virksomheder kan nu automatisk identificere og udbedre e-mailangreb, der slipper gennem virksomheders e-mailforsvar. Den nye funktion “Forensics and Incident Response” forbedrer derved sikkerheden og aflaster it-afdelinger ved at reducere manuelt sikkerhedsarbejde.

Med en automatiseret hændelseshåndtering kan it-administratorer hurtigt identificere berørte modtagere og nemt fjerne skadelige e-mails direkte fra deres indbakke. Den nye funktion giver derved bedre beskyttelse, idet tiden mellem angreb og effektiv handling minimeres.

”Når en hacker formår at bryde igennem virksomhedens e-mailbeskyttelse, er tiden altid en kritisk faktor. Jo længere tid det tager at reparere, desto større er risikoen for skade og yderligere spredning. Med en højere grad af automatisering tilbyder vi et værktøj, der både øger sikkerheden og reducerer det ofte tidskrævende arbejde med håndtering af e-mailangreb,” siger Peter Gustafsson, nordisk ansvarlig hos Barracuda Networks.

Funktionen ”Forensics and Incident Response” bliver tilgængelig som en del af Total Email Protection, som er navnet på Barracudas samlede sikkerhedsløsning til e-mail.

Automatisk dataindsamling skal forebygge angreb

Hackerangreb bliver mere og mere sofistikerede, men takket være den nye sikkerhedsfunktion kan virksomheder få mere avanceret beskyttelse, fordi den automatisk indsamlede information samtidig er med til at forhindre nye angreb.

”Den information, som automatisk indsamles om målrettede e-mailangreb, bliver også et vigtigt redskab, der gør det muligt at arbejde mere proaktivt og herved forhindre nye angreb. Total Email Protection indeholder allerede omfattende beskyttelse mod såkaldt ”social engineering” som fx målrettede e-mailangreb, svindel og kontotyveri. Nu får brugerne endnu mere avanceret beskyttelse, der dækker hele pakken. Vi står over for en udvikling, hvor angrebene bliver mere og mere sofistikerede, mens mange it-afdelinger er stærkt belastede,” konkluderer Peter Gustafsson fra Barracuda Networks.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>