Nu kommer den hårdføre Samsung Galaxy XCover 4S Enterprise Edition til Danmark

Galaxy XCover-serien er Samsungs hårdføre telefoner, der egner sig godt til særlige arbejdsforhold.

XCover 4S er en robust mobil med stor HD-skærm, funktionelt tyndt design, som er behagelig at holde om, og fysiske knapper, der kan bruges selv med handsker på. Den er IP68-klassificeret, hvilket betyder, at den kan anvendes 1,5 meter under vand i 30 minutter. Desuden er den certificeret i henhold til US Military Standard MIL-STD 810G, som beskriver stødmodstand og holdbarhed i forskellige temperaturer, vejr og vind. XCover 4S er en opgradering fra den tidligere XCover 4 model og kommer med en hurtigere processor, et skarpere kamera og større hukommelseskapacitet.

Galaxy XCover 4S kommer i Enterprise Edition, hvilket indebærer, at den er særligt tilpasset visse virksomheder med behov for høj sikkerhed og enhedshåndtering. Blandt andet gennem fire års kontinuerlige sikkerhedsopdateringer[1], Knox Configure samt E-FOTA on MDM[2].

– Med kombinationen af ydeevne, hårdførhed og smarte funktioner til virksomheder skiller XCover 4S sig ud, når det kommer til alsidige og fleksible arbejdstelefoner i visse hårde arbejdsmiljøer. Den har endda udskifteligt batteri til lange arbejdsdage, hvilket betyder, at man kan sætte et opladt batteri i når som helst, siger Claus Holm, Director IM & Country Manager Denmark

Høj sikkerhed og nem anvendelse

Samsungs sikkerhedsplatform Knox garanterer høj sikkerhed og i kombination med fire års løbende og omfattende sikkerhedsopdateringer og de seneste softwareopdateringer til Samsung Knox holdes virksomhedens data sikre. Samsungs Knox fik flest ”Strong Ratings,” da Gartner sammenlignede mobile sikkerhedsplatforme i maj 2019[3]. XCover 4S er også udstyret med NFC.

Samsung Galaxy XCover 4S Enterprise Edition har en anbefalet pris på 2299 DKK.