Ny pris skal fremme 5G i Danmark
Hjem NYHEDER Ny pris skal fremme 5G i Danmark

Ny pris skal fremme 5G i Danmark

Af Redaktionen

Hvem har skabt det mest innovative projekt bygget på 5G-teknologi? Energistyrelsen og IDA Connect sætter fokus på anvendelsen af 5G-teknologi og stifter 5G-Prisen. Du har nu mulighed for at nominere dit projekt.

Ny pris skal fremme 5G i DanmarkDer er store visioner for 5G-teknologien. 5G vil give meget højere datahastigheder og markant bedre pålidelighed og kvalitet, hvilket giver mulighed for, at mobilnettene kan bruges til helt nye formål. 5G forventes fx at kunne bidrage til at løse samfundsmæssige opgaver og udfordringer, understøtte indsatsen på klimaområdet samt bidrage til øget velfærd. Men hvordan kan 5G konkret bidrage til klimaindsatsen? Og hvem kan skabe den mest innovative udnyttelse af 5G-teknologien?

Energistyrelsen arbejder for at fremme udbredelsen og anvendelsen af 5G i Danmark og har derfor stiftet 5G-Prisen i samarbejde med IDA Connect. Formålet med prisen er at sætte fokus på innovative projekter og foregangseksempler, der kan gavne udbredelsen og anvendelsen af 5G i Danmark. Prisen vil blive overrakt af klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen på Tele 2019-konferencen d. 23. oktober 2019. Med prisen følger en præmie fra IDA Connect til en værdi af 15.000 kr.

Du kan nu nominere dit projekt til 5G prisen

Det er muligt at nominere projekter til 5G-Prisen frem til d. 22. september. For at nominere et projekt skal ansøgningsskemaet udfyldes og sendes til tele@ens.dk. Mailens emnefelt bedes udfyldt med ”Nominering til 5G-Prisen”. Spørgsmål vedrørende prisen kan ligeledes sendes til tele@ens.dk. Emnefeltet bedes være udfyldt med ”Spørgsmål vedrørende 5G-Prisen”.

Om 5G-Prisen

5G-Prisen uddeles i to kategorier:

  1. En pris for virksomheder, myndigheder eller privatpersoner, der har haft særlig betydning for udviklingen og/eller anvendelsen af 5G.
  2. En pris for studerende, som har igangsat eller gennemført et afgangs-, semester- eller ph.d.-projekt, der har haft særlig betydning for udviklingen og/eller anvendelsen af 5G.

Udvælgelse af vinderen af 5G-Prisen sker efter fire kriterier:

  1. Fremmer projektet efterspørgslen af 5G-tjenester?
  2. Vil projektet medvirke til at løse samfundsmæssige opgaver og udfordringer, fx ved at understøtte indsatsen på klimaområdet eller ved at bidrage til øget velfærd?
  3. Er projektet nytænkende og nyskabende?
  4. Anvender projektet en teknologi, der er velunderbygget og/eller godt designet?


Du kan læse mere om, hvordan du nominerer dit projekt på IDA Connects hjemmeside

Fakta

  • Formålet med prisen er at sætte fokus på innovative projekter og foregangseksempler, der kan gavne udbredelsen og anvendelsen af 5G i Danmark. Det forventes, at 5G kan bidrage til løsninger af samfundsmæssige opgaver og udfordringer og være med til at bane vejen for øget velfærd og den grønne omstilling.
  • 5G-Prisen 2019 er et initiativ i 5G-handlingsplanen. Prisen er et led i en række af initiativer, som skal bidrage til målsætningen om, at Danmark skal være førende inden for udrulningen og anvendelsen af 5G-nettet.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>