Ny rapport: Antallet af store DDoS-angreb stiger
Hjem SIKKERHED Ny rapport: Antallet af store DDoS-angreb stiger

Ny rapport: Antallet af store DDoS-angreb stiger

Af Redaktionen

Link11’s DDoS-rapport for første kvartal af 2020 viser, at antallet af DDoS-angreb med en båndbredde på over 50 Gbps steg til 51.

Ny rapport: Antallet af store DDoS-angreb stigerSamtidig steg den gennemsnitlige båndbredde i DDoS-angreb til 5,0 Gbps fra 4,3 Gbps i første kvartal af 2019.

Rapporten viser også, at den maksimale båndbredde for et DDoS-angreb næsten er fordoblet sammenlignet med sidste år. I første kvartal af 2020 nåede den højest målte båndbredde for et enkeltstående angreb således op på 406 Gbps. I første kvartal året før lå den højest målte båndbredde på 224 Gbps.

Ifølge rapporten fortsætter antallet af komplekse multivektorangreb med at stige. Således steg andelen af multivektorangreb til 64 procent i første kvartal af 2020 fra 47 procent i første kvartal af 2019.

Link11’s DDoS-rapport kortlægger også, at hele 66 procent af alle multivektorangreb kombinerede 2-3 vektorer. Endnu mere opsigtsvækkende er det, at Link11 registrerede 19 angreb i årets første kvartal, som brugte 10 eller flere DDoS-vektorer sammenlignet med 0 sidste år. De hyppigst misbrugte DDoS-vektorer i første kvartal var DNS Reflection, CLDAP, NTP og WS-Discovery.

Cyberkriminelle angriber i stigende grad public cloud-tjenester med DDoS-angreb

I takt med at virksomheder bygger nye applikationer og tjenester via API’er, bliver de mere sårbare overfor Layer 7-angreb, som typisk er sværere at identificere end netværksangreb. Derfor viser Link11’s DDoS-rapport også, at næsten halvdelen af alle DDoS-angreb (47 procent) i årets første kvartal brugte botnets baseret på public cloud-servere sammenlignet med 31 procent året før.

“Trusselslandskabet ændrer sig i takt med udbruddet af COVID-19. Flere arbejder hjemmefra, hvilket øger behovet for virtuelle netværk, som er tilgængelige fra flere steder. Det skaber de perfekte omstændigheder for cyberkriminelle, som vil udføre DDoS-angreb for at overvælde netværk og forårsage alvorlige forstyrrelser. Derfor er det nødvendigt for virksomheder at have en proaktiv tilgang til DDoS-beskyttelse, så de kan reagere på de stadigt voksende trusler,” siger Richard Kullenberg, der er salgsdirektør for Norden og de baltiske lande hos Link11.

Link11 tilbyder offentlige sundhedsinstitutioner, myndigheder og uddannelsesinstitutioner gratis adgang til deres DDoS-beskyttelse indtil september 2020 for at hjælpe med at bekæmpe den stigende trussel mod cybersikkerhed under coronapandemien.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>