Ny rapport: Cost-out er en del af svaret på fremtidssikringen i diverse organisationer og sektorer efter COVID-19

Ny undersøgelse fra PA Consulting viser, at der er stort potentiale for at reducere omkostninger.

Ny rapport: Cost-out er en del af svaret på fremtidssikringen i diverse organisationer og sektorer efter COVID-19 1
Rene Overgaard, operational excellence ekspert hos PA Consulting

Mens organisationer er i fuld gang med at transformere og positionere sig til fremtiden efter COVID-19-krisen, viser ny undersøgelse fra PA Consulting – det globale innovations- og transformationskonsulentfirma – at ledere på tværs af sektorer stadig har mange uudnyttede muligheder for at reducere omkostningerne i deres organisation betydeligt.

Nu hvor BNP forventes at falde over hele kloden, og organisationer kæmper med udfordringerne ved COVID-19-krisen, har processen med at skære ned på omkostninger og blive mere effektiv aldrig været vigtigere. PA’s undersøgelse, der er baseret på svar fra 180 brancheledere på tværs af ti sektorer, viser, at hver sektor har en mulighed for at optimere omkostningerne og skabe konkurrencefordel.

Som i sidste års rapport er bilindustrien den sektor, der er bedst med hensyn til omkostningsoptimering. Næstbedst er lifescience efterfulgt af fremstillingsindustrien på en tredjeplads. Undersøgelsen peger desuden på, at de største uudnyttede potentialer ligger hos den offentlige sektor. Den finansielle sektor, og transportsektoren er helt nede på en ottende og niende plads.

Ifølge PA’s undersøgelse er seks dimensioner og samspillet mellem dem afgørende for en vellykket omkostningsoptimering. Overser man bare en af dimensionerne, begrænses potentialet markant.

 

  • Strategi
  • Organisation og ledelse
  • Processer
  • Metoder
  • Værktøjer
  • Kompetencer og færdigheder

 

I henhold til rapporten er der tre vigtige skridt at tage i din omkostningsrejse:

1. Se længere end individuelle og kortsigtede omkostningsbesparelser

Det fulde potentiale ved omkostningsoptimering opnås, når man arbejder langsigtet og etablerer aktiviteter i den daglige drift, der involverer alle dele af værdikæden. Jo bedre en organisation er inden for de seks dimensioner, desto mere succesfuld bliver den.

2. Design din organisation simpelt

Et simpelt organisatorisk design vil minimere kompleksiteten, lette forståelsen af, hvordan omkostninger flyder gennem de forskellige funktioner samt identificere potentielle omkostningsbesparelser.

3. Vær ikke bange for ny teknologi og nye måder at arbejde på

Ny teknologi tilbyder alternativer, der ofte har et stort potentiale. Organisationer kan opnå maksimal værdi gennem en klar strategi for innovation og anvendelse af smidige metoder til at integrere teknologi i deres forretning.

René Overgaard, operational excellence ekspert hos PA Consulting siger: ”En ny holdning til omkostningsoptimering vil organisationer med at klare til udfordringerne fremfor. Det er vigtigt, at gøre op med, at omkostningsoptimering er en spareøvelse. Omkostningsoptimering skal være en måde at drive sin virksomhed på. Udført på den rette måde, vil omkostningsoptimering ikke blot beskytte virksomhederne i usikre tider, men det vil også være en indgroet måde at øge sine marginer og konkurrenceevne. Vi oplever, at der opnås ny produktindsigt og det skaber innovation. Det giver en unik mulighed for at modernisere virksomheden – øge samarbejdet og give medarbejderne muligheder for at optimere omkostninger på kreative måder. Via vores arbejde oplever vi løbende, at der kommer nye og bedre måder at optimere omkostningerne på, der ændrer hele den måde, hvorpå virksomheder tænker omkring omkostninger.”

Optimering af sektor omkostninger efter rang:
1. Automotive
2. Life sciences
3. Industriteknik
4. Energi og forsyningsselskaber
5. Forbrugerprodukter
6. IT & telekommunikation
7. Forsvar & rumfart
8. Finansielle tjenester
9. Transport
10. Staten og den offentlige sektor.