Ny software til håndtering af tegningsproduktion
Hjem NYHEDER Ny software til håndtering af tegningsproduktion

Ny software til håndtering af tegningsproduktion

Af Redaktionen

Plotmanager er en effektiv softwareløsning til at styre og effektivisere tegningsproduktioner, og løsningen er utrolig velegnet til at håndtere, forberede og automatisere print af store opgaver i produktionsmiljøer.

Ny software til håndtering af tegningsproduktionCanon Plotmanager er en effektiv og kraftfuld Print Management-software, der gør det meget enklere at fremstille digitale print på storformatprintere samt A4/A3-printere. Softwaren byder på en høj grad af fleksibilitet og skalerbarhed, og kan således tilpasses mange forskellige behov samt bruges både som en enkel Print Management-løsning eller i mere komplekse, højintegrerede produktionsmiljøer.

Med over 500 Canon Plotmanager-installationer i Europa samt de mange individuelle programmerede applikationer har Canon Plotmanager udviklet sig til en løsning med omfattende funktioner, der kan dække virksomhedens forskellige behov. I Danmark er den første installation af softwareløsningen netop installeret hos bygge- og anlægsvirksomheden Aarsleff.

”Vi var spændte på at være de første i Danmark til at få installeret softwareløsningen Plotmanager. Og vi er meget glade for, at vi gik med den nye løsning. Plotmanager har været en stor succes fra starten i hele koncernen og har givet nye muligheder for effektivisering af vores printproduktion indenfor både storformat og A4/A3,” siger Steen Kønigsfeldt, IT-konsulent hos Aarsleff.

Hvis virksomheder printer mange tekniske tegninger med automatiseret inline-falsning, kan Canon Plotmanager opgraderes med billedtekst-genkendelsesmodulet IdentLogic. Tilføjelsesmodulet sørger for, at tegningerne vendes og positioneres korrekt, og at de printes på den mest egnede papirrulle. Al information om opgaver, der printes på de forskellige printsystemer, indsamles af et integreret accounting-system og kan bruges når som helst til videre analyse og rapportering.

Plotmanager kan også erhverves eller opgraderes til Plotmanager Professional, som en udvidelse, der bygger videre på Plotmanager, og er velegnet til forberedende analyse og automatiseret print af store printopgaver i travle produktionsmiljøer. Canon Plotmanager kan også benyttes til centraliseret styring af storformat- og A4/A3-printere i trykkerier. Systemet kan udvides med kundespecifikke, individuelle løsningskoncepter som for eksempel intranet- og/eller internetbaserede web-interfaces eller webshops.

Hans Dalmeijer, Business Developer hos Canon Danmark, fortæller: ”Vi har glædet os rigtig meget til at lancere Plotmanager i Danmark, og vi ser frem til at følge udviklingen af denne software. Vi har selvfølgelig store forventninger til udviklingen, da den opfylder et behov, som vores kunder har ventet på længe.”

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>