De fattigste familier i Danmark hægtes af digitaliseringen
Hjem UNDERSØGELSE Ny undersøgelse: de fattigste familier i Danmark hægtes af digitaliseringen

Ny undersøgelse: de fattigste familier i Danmark hægtes af digitaliseringen

Af Redaktionen

Ny undersøgelse afdækker store digitale skel i det danske samfund. 37 % fortæller, at deres økonomi er så trængt, at de har svært ved at følge med i den digitale udvikling.

Men når børnefamilier fx ikke har råd til en tablet, rammer det både børnenes sociale liv og deres skolegang.

Derfor giver Elgiganten hvert år i samarbejde med Dansk Folkehjælp økonomisk støtte til tusindvis af familier for bl.a. at sikre børn en god jul og tryg skolestart – med elektronik under træet og i skoletasken.

Teknologi er i realiteten blevet en forudsætning for at være inkluderet i samfundet. Det gælder ikke mindst for børn. I dag er fx mobiltelefoner og tablets integreret i både skoleundervisningen og børnenes samvær med hinanden. Det sætter familier med få midler under et stort pres. Ifølge en undersøgelse udført af YouGov for Elgiganten giver mere end en tredjedel af danskerne (37 %) udtryk for, at de af økonomiske årsager har svært ved at følge med i den digitale udvikling. Og en femtedel af danskerne (20 %) oplever, at adgangen og kendskabet til teknologi og digitale værktøjer har skabt et klasseskel i samfundet.

Børn i udsatte familier risikerer tidlig digital eksklusion
Børn der vokser op uden samme digitale muligheder som deres kammerater kommer skævt ind i det digitale samfund og kan få det vanskeligt senere hen. Derfor samarbejder Elgiganten bl.a. med Dansk Folkehjælp om ”Skolestartshjælp” – et initiativ, der giver de mest udsatte børn en god og værdig start på deres skoleliv. I 2022 fik 2.257 børn tilskud til tøj, penalhus eller en ny tablet til skolestarten.

Det samme gør sig gældende for ”Julehjælp”, som Elgiganten har støttet i 12 år. Et initiativ som er med til at sikre børn en god jul på lige fod med deres venner – og med elektronik under træet:

De fattigste familier i Danmark hægtes af digitaliseringen”Det hele stresser mig, for i forvejen er det i svært at få tingene til at løbe rundt,” fortæller en af årets Julehjælp-ansøgere og fortsætter: ”Min søn har mange gaveønsker til jul, og det er nogle dyre ønsker, synes jeg. Droner, fjernstyret bil med kamera, pistoler og geværer.”

Peder Stedal, adm. direktør i Elgiganten, oplever, at flere befolkningsgrupper har det svært med den digitale udvikling:

”Elgiganten møder som Danmarks største elektronikkæde alle slags danskere, og der er en del, der er udfordret af den digitale udvikling. Det gælder fx ældre, der ikke er så fortrolige med at bruge elektronikken men også pressede familier, der skal finde plads til elektronik i en stram økonomi. Vi udvikler nye muligheder til dem med fx brugt elektronik til en lavere pris. Men de allermest trængte har vi et ansvar for at hjælpe direkte.”

Dansk Folkehjælp har over en årrække set et stigende behov for hjælp til de fattigste børnefamilier, og med de stigende priser og udfordringer for samfundsøkonomien forventer foreningen et endnu større behov fremover.

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>