Ny vareindlevering til Aalborg Storcenter
Hjem NYHEDER Ny vareindlevering til Aalborg Storcenter

Ny vareindlevering til Aalborg Storcenter

Af Redaktionen

Stor udvidelse af den eksisterende varegård er nu afleveret til ATP Ejendomme, og er klar til julens travle handelssæson, som er lige om hjørnet.

Ny vareindlevering til Aalborg StorcenterIgennem længere tid har ATP-ejendomme som driver Aalborg Storcenter samt deres lejere haft et stort ønske om en udvidelse af deres vareindleveringsfaciliteter, så de kunne følge med det store flow af varer, som det voksende Storcenter kræver. Dette ønske er nu gået i opfyldelse i form af en markant udvidelse af vareindleveringsfaciliteterne samt tilhørende depot & kontorfaciliteter.

Dette er sket igennem en vellykket, kompleks og logistisk svær byggeperiode, hvor den ’normale’ vareindlevering skulle opretholdes igennem hele byggeprocessen, så Storcenterets lejere kunne opretholde deres normale leveringer. Norconsult-KAAI har været totalrådgiver, og har dermed stået for samtlige rådgiverydelser på udvidelsen, som blev vundet af TL Byg i hovedentreprise.

Udvidelsen blev opført i en enkel geometri, i sorte betonsandwichelementer med påmonterede ubehandlede Kebony Trælister, som på gavlen ud imod parkeringspladsen danner Aalborg Storcenters logo. Langs logoets kant er der installeret et skjult LED bånd således det oplyses om aftenen.

Der skal lyde en stor tak til ATP-ejendomme, TL Byg samt underleverandører for det gode samarbejde og det vellykkede resultat.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>