Nye regler for energimærkning af bygninger skal gøre ordningen mere robust
Hjem BÆREDYGTIGHED Nye regler for energimærkning af bygninger skal gøre ordningen mere robust

Nye regler for energimærkning af bygninger skal gøre ordningen mere robust

Af Redaktionen

To nye bekendtgørelser om energimærkning af bygninger, der træder i kraft 1. september 2019, giver bedre forudsætninger for at udarbejde retvisende energimærker og udnytte det kommende digitale kontrolparadigme.

Nye regler for energimærkning af bygninger skal gøre ordningen mere robustEnergistyrelsen inviterer til et Webinar om ændringerne.
Som et led i arbejdet med at skabe en mere robust energimærkningsordning af bygninger, har Energistyrelsen udarbejdet ny Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger og ny Bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2019). Den nye håndbog giver bedre forudsætninger for at udarbejde retvisende energimærker, så boligejere og -købere har et energimærke, der er let forståeligt, og let kan omsættes til handling.

I den nye udgave af håndbogen ændres den overordnede struktur, så der i stedet for ét bilag, nu er flere bilag, som hver især er målrettet de forskellige bygningskategorier: nye bygninger, energimærkning uden bygningsgennemgang og eksisterende bygninger. Reglerne er også en forberedelse til den kommende digitale automatiske kontrol i indberetningsprogrammerne.

Bekendtgørelserne træder i kraft 1. september 2019.

Vejledning om reglerne:
-Energistyrelsen er opmærksom på behovet for vejledning af håndbogens brugere ved overgangen til nye regler:
-Den digitale håndbog er opdateret i forhold til HB2019. Blandt andet udvides vejledningsdelen med et U-værdi katalog, som løbende kan opdateres. Herudover vil generelle spørgsmål, samt svar hertil, løbende blive opdateret.
-Energistyrelsen har været i tæt dialog med udbyderne af de indberetningsprogrammer, som anvendes til indberetning af energimærker, så programmerne er klar d. 1. september 2019.
-I forbindelse med ikrafttrædelse af de nye bekendtgørelser inviterer Energistyrelsen interesserede til en teknisk og juridisk briefing om ændringerne i form af webinar.

Fakta:
Det er lovpligtigt at få energimærket din bolig, hvis du skal sælge eller udleje.

Boligens energimærke går fra A til G og viser, i hvor god energimæssig stand dit hus er. Jo bedre energimærke, jo lavere varmeudgifter og klimapåvirkning.

Der følger en rapport med energimærket til enhver bolig. Rapporten giver et overblik over energibesparelserne.

Et energimærke har økonomiske konsekvenser for forbrugerne, og i 2015 vurderede Copenhagen Economics, at et enkelt trin på energimærkets bogstavstige kan medføre en boligprisændring på op til 55.000 kroner.

Læs mere om arbejdet med en mere robust energimærkningsordning for bygningen på Energistyrelsens hjemmeside

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>