Nye ThinkPads introducerer Ultra Performance mode
Hjem NYE PRODUKTER Nye ThinkPads introducerer Ultra Performance mode

Nye ThinkPads introducerer Ultra Performance mode

Af Redaktionen

Lenovo præsenterer fem nye ThinkPad-modeller, som alle byder på den helt nye funktion Ultra Performance Mode, hvor brugerne kan udnytte computernes processorer til fulde.

Nye ThinkPads introducerer Ultra Performance modeTag fuld kontrol over din brugeroplevelse. Med Lenovos nye ThinkPads kan du tilpasse alt fra computerens specifikationer til vægtningen mellem ydelse og støj. De fem nye modeller ThinkPad P15, ThinkPad P17, ThinkPad P1 Gen 3, Thinkpad P15v og ThinkPad X1 Extreme Gen 3 kommer nemlig i en række forskellige konfigurationer, og så byder de alle på en ny funktion, hvor du kan bryde med en tidligere standard for støjsvaghed for at opnå maksimal ydelse.

Den nye funktion går under navnet Ultra Performance Mode og findes eksklusivt på de fem nye modeller. Ved at aktivere funktionen kan du overgå de 38dB støj fra blæseren, hvilket tidligere modeller har holdt sig under selv ved maksimal arbejdsbelastning, og op størst mulig ydelse fra både CPU og GPU til krævende opgaver som fx Virtual Reality.

ThinkPad P15 og P17: Få maksimal kontrol
13 procent mere luftgennemstrømning, 30 procent større kølelegeme til CPU’en og større ventilationskanaler for hurtigere at slippe af med varmen. Lenovo har for ThinkPad P15 og P17 vendt hver en sten for opnå så stor køling som muligt for at kunne udnytte det fulde potentiale ved Ultra Performance Mode.

Begge kommer de desuden i et modulært design, som gør det muligt for brugeren at få op til fire gange så høj processorkraft fra CPU og GPU sammenlignet med tidligere modeller. De kommer med et 94 kWh-batteri, op til 4TB lagerplads, op til 128 GB DDR4-hukommelse og en Ultra HD-skærm med Dolby Vision HDR.

ThinkPad P1 og X1 Extreme: 3. Generation med tårnhøj ydelse
Lenovos tyndeste og letteste 15-tommer mobile workstation, ThinkPad P1, er tilbage i en udgave, som er bedre end nogensinde før. Tredje generation rummer blandt andet en ny skærmbelægning, som reducerer aftryk fra fedtede fingre, opgraderede højttalere og muligheden for en lysstærk Ultra HD LCD-skærm. Du kan desuden tilvælge LTE WWAN – den hurtigste løsning til dem, der har behov for at arbejde på farten via datanetværket.

Den nye ThinkPad X1 Extreme er ligeledes tredje generation af sin slags. Den er målrettet brugere, som har store ydelseskrav til en Windows 10-bærbar. Med 10. generations Intel Core i9-processor og muligheden for et NVIDIA GeForce 1650Ti-grafikkort er der tale om en særdeles potent maskine med stor processorkraft.

Skærmen måler 15,6 tommer og har en lysstyrke på op til 600 nits. Maskinen er ideel til mobilt arbejde, for med WiFi 6 og muligheden for at koble den på datanetværket er du sikret lynhurtig internetforbindelse overalt.

ThinkPad P15v: Fuld kraft og fleksibilitet
Sidste nye skud på ThinkPad-stammen er ThinkPad P15v. Den mobile workstation har en 10. Generations Intel-processor og en 15 tommer-skærm med Ultra HD-opløsning. Billedet bliver vakt til live af et NVIDIA Quadro P620-grafikkort, hvilket giver et storslået visuelt arbejdsområde til professionelle opgaver.

Danske priser og tilgængelighed af de nye produkter følger snarest. De globale priser er:

• ThinkPad P15: 1.979 USD
• ThinkPad P17: 2.119 USD
• ThinkPad P1 Gen 3: 2.019 USD
• ThinkPad X1 Extreme Gen 3: 1.749 USD
• ThinkPad P15v: 1.349 USD

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>