Nyt AI-baseret værktøj hjælper danske virksomheder med at undgå Brexit-bureaukrati
Hjem AI Nyt AI-baseret værktøj hjælper danske virksomheder med at undgå Brexit-bureaukrati

Nyt AI-baseret værktøj hjælper danske virksomheder med at undgå Brexit-bureaukrati

Af Redaktionen

Moms går tabt på mere end 4 ud af 10 udgifter på grund af manglende oplysninger.

Nyt AI-baseret værktøj hjælper danske virksomheder med at undgå Brexit-bureaukrati

Ny AI-baseret løsning fra SAP Concur vil hjælpe danske virksomheder med momsrefusion på både indenlandske og udenlandske udgifter og ikke mindst hjælpe med at navigere i de nye regler i Storbritannien, som er Danmarks fjerde største eksportmarked, efter Brexit.

I dag undlader virksomheder at kræve tilbagebetaling af moms og afgifter på mere end 42 pct. af medarbejdertransaktioner på grund af forkerte eller ufuldstændige fakturaoplysninger eller anden manglende data. For danske virksomheder vil kompleksiteten stige yderligere, når en af landets vigtigste handelspartnere, Storbritannien, forlader EU, og nye regler for udenlandsk momsrefusion træder i kraft den 1. april 2021.

For at tackle den stigende kompleksitet og de stigende krav om rapportering til virksomhedernes både indenlandske og udenlandske aktiviteter lancerer SAP Concur et nyt AI-værktøj, Concur Tax Assurance leveret af VATBox, som kan hjælpe med at identificere og ikke mindst indsamle manglende moms på udgifter, der tidligere blev håndteret manuelt eller simpelthen gik tabt.

”Momsrefusion er for mange virksomheder blevet en byrde og underprioriteret, fordi mange individuelle transaktioner ikke er så store. I en tid med øget fokus på compliance, især efter COVID-19, er virksomheder nødt til at finde en måde at følge reglerne – uden at bruge for meget manuel tid på at sortere kvitteringer,” siger Dan Lillie, chef for SAP Concur i Danmark.

COVID-19 har betydet, at flere lande rundt om i verden har indført nye eller midlertidige ændringer i momsreglerne. Mens disse regler varierer fra land til land og har skabt opmærksomhed fra fx den finansielle sektor, er mange regnskabsafdelinger stadig uvidende om andre mere etablerede, lokale momsregler vedr. medarbejdernes udgifter.

Brexit-bureaukrati

Efter Storbritanniens exit af EU, står virksomheder nu over for en ny regulering, når de beskæftiger sig med britiske virksomheder. Dette er især vigtigt i dansk sammenhæng, da Storbritannien er det fjerde største eksportmarked.

Fra 1. januar 2021 vil reglerne for danske virksomheder, der ønsker tilbagebetaling af moms i Storbritannien, ændres. Det gøres med en solnedgangsklausul, der slutter den 31. marts 2021. Ændringerne øger kompleksiteten og dermed også risikoen for non-compliance.

”Brexit har betydet yderligere bureaukrati for danske virksomheder. Vi håber, at vi med vores nye løsning kan hjælpe med at navigere i den nye komplekse situation og samtidig give en hjælpende hånd til CFO’er og revisorer, så de er sikre på, at udgifter og fakturaer, der afleveres, faktisk overholder reglerne,” siger Dan Lillie.

Den nye løsning bygger på avancerede AI-algoritmer og et kompliceret skattekendskab, der kan hjælpe med at automatisere og digitalisere compliance-processen. På denne måde maksimeres momsrefusionen, og risikoen for sanktioner for non-compliance reduceres.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>