Nyt E-handelsindeks viser stærkt online handelsmarked i Danmark
Hjem UNDERSØGELSE Nyt E-handelsindeks viser stærkt online handelsmarked i Danmark

Nyt E-handelsindeks viser stærkt online handelsmarked i Danmark

Af Redaktionen

Onlinehandelen har det godt og står stærkt i Danmark. Butikkerne ser positivt på både den øjeblikkelige markedssituation og især på fremtiden.

Nyt E-handelsindeks viser stærkt online handelsmarked i Danmark 2Og det endda på trods af den løbende trussel om net giganten Amazons indtog på det danske marked.
Det viser det nye E-handelsindeks fra PriceRunner, der beskriver butikkernes oplevelse af E-handlen i Danmark. Indekset er baseret på svar fra danske onlinebutikker på fem spørgsmål, der tilsammen bruges til at udregne E-handelsindekset, der kan være på mellem 0 og 100.

Det dugfriske E-handelsindeks lander på 66,6, og det er udtryk for at der er et stærkt E-handels marked i Danmark. Det tilsvarende tal for vores naboland Sverige er 66,4.

”Det går godt for tiden i de danske online butikker. Optimismen er stor på såvel den korte som den lange bane. Det er især forventningen til salget de kommende 12 måneder, der trækker det danske E-handelsindeks op, ” siger Martin Andersen, der er direktør for PriceRunner i Danmark.

72,5 procent af butikkerne ser positivt eller meget positivt på salget i den kommende 12 måneder viser E-handelsindekset.

De største bliver større

Det er især de store online butikker, der trækker E-handels indekset op. Blandt de 200 største online butikker i Danmark er optimismen og troen på fremtiden større end blandt de mindre butikker.

”De store butikker i Danmark er blevet større og har bredt sig mere ud på mange forskellige produktkategorier. Konkurrencen fra udlandet er så hård, at de danske butikkerne er nødt til at vækste for at klare sig. De små butikker derimod bliver ved med at være små, da det er de store butikker, der tager markedsandele,” siger Martin Andersen.

E-handelsindekset – en nyskabelse

PriceRunner er det eneste sted i Danmark, der samler størstedelen af danske online butikker. Knapt 7.000 butikker er med på www.pricerunner.dk, der er Danmarks største produkt- og prissammenligningstjeneste.
”Vi har udviklet E-handelsindekset for at kunne bidrage til at give et bedre og mere opdateret billede af hvordan det går med onlinehandelen i Danmark. Vel at mærke set med butikkernes øjne, og det har hidtil manglet,” siger Martin Andersen, der er direktør for PriceRunner og en af E-handels veteranerne i Danmark.

E-handelsindekset er skabt i samarbejde analyseinstituttet Kantar Sifo og offentliggøres fire gange om året.

E-handelsindeks i detaljer

Hvordan oplever du salgssituationen for e-handel er netop nu?

2018:1 2018:2 2018:3
Meget dårlig 2 %
Dårlig 8 %
Neutral 32 %
God 34 %
Meget god 22 %
Ved ikke / kan ikke svare 2 %
Total 100 %

Hvordan vurderer du, at dit onlinesalg har udviklet sig det seneste kvartal (juli, august, september) sammenlignet med forrige kvartal, (april, maj, juni)?

2018:1 2018:2 2018:3
Meget dårlig 2 %
Dårlig 16 %
Neutral 30 %
God 36 %
Meget god 13 %
Ved ikke / kan ikke svare 4 %
Total 100 %

Hvordan vurderer du, at dit onlinesalg har udviklet sig det seneste kvartal sammenlignet med samme kvartal forrige år?

2018:1 2018:2 2018:3
Meget dårlig 2 %
Dårlig 11 %
Neutral 24 %
God 35 %
Meget god 22 %
Ved ikke / kan ikke svare 6 %
Total 100 %

Hvordan vurderer du, at dit onlinesalg vil udvikle sig de kommende 12 måneder?

2018:1 2018:2 2018:3
Meget dårlig 2 %
Dårlig 5 %
Neutral 21 %
God 45 %
Meget god 26 %
Ved ikke / kan ikke svare 2 %
Total 100 %

Om E-handelsindekset

PriceRunner har i samarbejde med Kantar Sifo skabt E-handels indekset. Indekset er baseret på data fra en kvartalsvis online undersøgelse foretaget af Kantar Sifo blandt butikker på www.pricerunner. Undersøgelsen har til formål at følge udviklingen i dansk e-handel gennem et indeks, der samlet består af tre elementer:

Tendensen: Hvordan bedømmes udviklingen i onlinesalget i seneste kvartal i forhold til forrige kvartal
Øjebliksbillede: Hvordan oplever onlinebutikkerne e-handelen i dag
Fremtidig tendens: En vurdering af, hvordan onlinesalget vil udvikle sig i løbet af de næste 12 måneder

E-handelsindekset offentliggøres hvert kvartal. PriceRunner vil i sammenhæng med hvert kvartals E-handels indeks også undersøge onlinebutikkernes holdning til aktuelle eller specifikke emner med relation til online handel i Danmark.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>