Nyt værktøj hjælper virksomheder med at optrevle skygge-it
Hjem SIKKERHED Nyt værktøj hjælper virksomheder med at optrevle skygge-it

Nyt værktøj hjælper virksomheder med at optrevle skygge-it

Af Redaktionen

Kaspersky lancerer en ny udgave af deres Endpoint Security Cloud-løsning, som hjælper virksomheder med at synliggøre skygge-it.

Nyt værktøj hjælper virksomheder med at optrevle skygge-itMed den nye funktion kan it-afdelingen få styr på compliance og overholde sikkerhedspolitikker ved at kontrollere, om medarbejdere bruger potentielt usikre applikationer og websteder uautoriseret. Kontrollen med cloud-tjenester hjælper med at minimere risikoen for læk af virksomhedsdata, selv når medarbejdere arbejder hjemmefra.

Ifølge rapporten State of Remote Work kunne næsten alle medarbejdere (99 procent) godt tænke sig at få mulighed for at arbejde hjemmefra i løbet af deres karriere. Med coronapandemien er det for mange blevet en bydende nødvendighed. Den nye virkelighed betyder, at det er vigtigere og mere kompliceret end nogensinde før for it-afdelingen at sikre både virksomhedens og medarbejdernes data.

SaaS-løsninger hjælper virksomheder med at omstille sig og medarbejdere med at arbejde hjemmefra og holde sig opdaterede, selvom de ikke kan være fysisk til stede på kontoret. Udover de tjenester som den enkelte virksomhed godkender, kan medarbejdere på eget initiativ vælge at bruge andre applikationer eller løsninger på arbejdscomputeren. Det kan være beskedapplikationer, fildelingstjenester eller andre små værktøjer, der opfylder enten arbejdsrelaterede eller private behov. Selvom medarbejderne bruger uautoriserede applikationer med gode intentioner, er sikkerhedsniveauet dog uklart, og brugen kan potentielt føre til kompromittering af virksomhedsdata eller en malwareinfektion, som truer virksomhedens omdømme.

Kaspersky Endpoint Security Cloud kan nu hjælpe it-afdelingen med at få større gennemsigtighed med it-infrastrukturen og sikre, at medarbejdere kun kan bruge betroede cloud-tjenester. Med Cloud Discovery-funktionen, som monitorerer og kontrollerer brugen af cloud-tjenester, kan it-afdelingen nemlig oprette en liste over godkendte cloud-tjenester, som lever op til virksomhedens sikkerhedspolitikker, og sørge for at medarbejderne kun bruger dem ved at blokere adgangen til resten. It-administratorer kan se data om forskellige typer af cloud og applikationer i et dashboard og indstille adgangen til dem. De kan også brugerspecificere adgangen ud fra forskellige brugergruppers behov.

“I disse turbulente tider holder hjemmearbejde gang i mange virksomheders forretning, hvilket giver ekstra store udfordringer for dem, som administrerer it og står for cybersikkerhed. De skal nemlig finde en måde at kontrollere skygge-it på, så det ikke udgør en cybertrussel mod virksomhedens data og forretning, og det er ingen nem opgave. Kaspersky Endpoint Security Cloud er et værktøj, der kan give virksomhederne den nødvendige kontrol,” siger Mark Beunk, Head of Sales for Kaspersky i Norden og Benelux.

Dækker også Microsoft Office 365

Kaspersky Endpoint Security Cloud inkluderer nu også Kaspersky Security for Microsoft Office 365 for at hjælpe virksomheder med at beskytte e-mail og samarbejdsværktøjer i skyen. Kaspersky Security for Microsoft Office 365 beskytter alle Microsoft Office 365-applikationer, herunder Exchange Online, OneDrive og SharePoint Online, og sikrer en sikker fildeling i Microsoft Teams. Løsningen beskytter mod e-mail-trusler ved hjælp af en neural netværksbaseret anti-phishing-teknik, som bruger mere end 1.000 kriterier til at opdage phishing-e-mails, en database over ondsindede URL’er og anti-spoofing. Derudover sikrer den, at filer hverken indeholder eller spreder malware blandt virksomhedens maskiner ved at scanne filer, som uploades til SharePoint Online, OneDrive og Microsoft Teams.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>