Nytænkning på skemaet på transportuddannelserne
Hjem NYHEDER Nytænkning på skemaet på transportuddannelserne

Nytænkning på skemaet på transportuddannelserne

Af Redaktionen

Innovationscamp som et grundlæggende element i transportuddannelserne på TEC.

Nytænkning på skemaet på transportuddannelserneHøjt aktivitetsniveau og et hav af gode idéer var det, der kendetegnede den første innovationscamp, som blev afholdt i transportuddannelserne inden for lufthavn, lager/logistik og chauffør.

Samfundsfag, innovation, internationale forhold og studietur er for eftertiden slået sammen til et samlet forløb i transportuddannelserne, hvor eleverne gennemfører ét stort projekt, som vi kalder ”Innovationscamp”. De tre elementer smelter sammen og kulminerer i en fremvisning og en præsentation af de prototyper og procesændringer, eleverne har skabt i forløbet – med henblik på at løse udfordringer, som er identificeret i transportbranchen.

Elevernes virksomheder er ved den afsluttende begivenhed inviteret til at deltage og også til at give en stemme på den mest spændende og realistiske idé til nye processer, produkt eller prototype.

Innovationscamp-forløbet

Den 29. april begyndte den første innovationscamp, og 56 elever mødte op til velkomst og introduktion af forløbet, som jo var nyt for alle, også de fem undervisere, der har taget initiativ til – og skabt rammerne for elevernes undervisning og projektforløb.

Eleverne arbejdede i grupper på tværs af uddannelser med både idéudvikling, proces, research, prototype- og modelfremstilling, forretningsplan, besøg på virksomheder i Berlin, præsentation og meget mere, inden den store afslutning med fremvisning og kåring af bedste idé.

Skepsis fra eleverne

Mange elever havde en vis skepsis overfor dette nye tiltag, og en af eleverne udtrykker det på denne måde ”I starten var jeg sådan lidt…. Hvad er innovation for noget? Men når man sidder i gruppearbejde og dagene går, så bliver det mere og mere spændende. Man skulle faktisk til at bruge hovedet, sidde og rode med computer og finde på en idé, som ikke lige var der. Vi lagde mere og mere i det, fordi det blev mere og mere spændende. Alt i alt var det rigtig godt, og vi havde nogle søde lærere. Det var meget spændende og lærerigt”.

Studietur til Berlin

Studieturen, der gik til Berlin, skulle dels inspirere og dels kvalificere elevernes idéer, så de også havde den internationale dimension med. Herudover er Tyskland et stort marked for transportbranchen, og der eksisterer allerede et hav af samarbejder. Én af de voksne elever i forløbet fortalte om, hvordan hans kollegaer i firmaet havde reageret på, at han skulle på studietur: ”Skal en gammel mand som dig på studietur? – Og jeg påstod også, at de ikke kunne lære mig noget, men jeg synes, at jeg har fået en masse gode indblik og nogle ting, jeg heller ikke havde set før – der var masser af ting, der var positive”.

En anden deltager fortalte på denne måde om sine oplevelser i Berlin ” Vi besøgte bl.a. Amazons lager og Leipzigs lufthavn. Det var en fantastisk oplevelse at se deres kæmpe logistiksystem. Studieturen var dejlig social, vi har haft et godt sammenhold på tværs af forskellige uddannelser, aldre og baggrunde. Det har været en fantastisk oplevelse”.

Idé-pitching a la Løvens Hule

På afslutningsdagen, hvor eleverne skulle præsentere deres idéer med inspiration fra ”Løvens Hule”, samledes alle omkring elevernes 14 kreative prototyper og præsentationer. Her var andre elever fra skolen og deres undervisere samt repræsentanter fra 18 virksomheder med til at gøre dagen helt særlig. Gæsterne kunne efter præsentationerne stemme på den idé, de syntes bedst om.

Som finale på hele forløbet og elevernes store arbejde, blev den bedste idé kåret.

Og vinderen er…

Gruppen bag ”Safe Tires”, som er en prototype på et dæk, som via en app kan afsløre eventuelle problemer med bl.a. dæktryk, slitage og varme, løb af med sejren for den bedste idé, og gruppen modtog både pokaler og diplomer for deres indsats.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>