Øget hjemmearbejde rokker ved it-sikkerheden
Hjem SIKKERHED Øget hjemmearbejde rokker ved it-sikkerheden

Øget hjemmearbejde rokker ved it-sikkerheden

Af Redaktionen

Flere arbejder hjemmefra, og det har skabt tydelige ændringer i it-sikkerheden. 

Barracuda Networks har netop gennemført en global undersøgelse, som viser, at 85 pct. af de virksomheder, hvis medarbejdere primært arbejder hjemmefra, har oplevet sikkerhedsbrud.

Anderledes ser det ud i de virksomheder, hvor medarbejderne primært er på kontoret. Her er det 65 pct., der har oplevet sikkerhedsbrud.

97 % deler internetforbindelse med andre i husstanden 

Og når medarbejderne tager arbejdet med hjem, øges risikoen for sikkerhedsbrud. Især fordi stort set alle – 97 pct. – samtidig deler internetforbindelse med andre i husstanden, når de logger ind fra arbejdscomputere eller andre devices fra arbejdspladsen. Undersøgelsen viser samtidig, at internetforbindelser i hjemmet ofte er hurtige, men at de ikke nødvendigvis er pålidelige og af den nødvendige kvalitet.

SASE-teknologier kan være løsningen

Øget hjemmearbejde rokker ved it-sikkerhedenFor at imødegå de udfordringer, der følger af øget hjemmearbejde, herunder flere ransomware-angreb og andre cybertrusler, investerer mange virksomheder i SASE-teknologier og -tjenester (Secure Access Service Edge).

“Vi oplever en stor interesse for cloud-baserede SASE-tjenester. De giver virksomheder mulighed for hurtigt og effektivt at øge it-sikkerheden i deres egen organisation – især i tilfælde, hvor medarbejderne arbejder i et hybridmiljø, hvor enhederne bruges i forskellige miljøer og netværk,” siger Peter Gustafsson, chef for Barracuda Networks i Norden. Han fortsætter:

“Med en SASE-platform er det muligt at arbejde med en moderne sikkerhedsarkitektur, hvor man kan kontrollere og sikre, at virksomhedens politik anvendes i skyen, i afdelingen og på den enkelte enhed.”

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>