PKA er nomineret til to priser i kåringen af årets digitale finansvirksomhed
Hjem NYHEDER PKA er nomineret til to priser i kåringen af årets digitale finansvirksomhed

PKA er nomineret til to priser i kåringen af årets digitale finansvirksomhed

Af Redaktionen

Som det eneste pensionsselskab er PKA nomineret i to kategorier, når årets bedste digitale finansvirksomheder skal findes i starten af april.

PKA er nomineret til to priser i kåringen af årets digitale finansvirksomhedKåringen er et initiativ skabt af erhvervsmediet FinansWatch og analysevirksomheden Wilke.

Priserne bliver uddelt til både banker, forsikringsselskaber og pensionsselskaber.

På pensionsområdet kan både prisen for ’Årets Digitale Finansvirksomhed’ og ’Årets bedste digitale kundeløsninger’ gå til PKA.

”Vi er stolte af nomineringerne, for vi anser dem som en anerkendelse af det fokus, vi i mange år har haft på at forbedre den digitale medlemsoplevelse og give medlemmerne anbefalinger, når det er relevant for netop dem. Inden for det seneste halve år har vi f.eks. lanceret et digitalt medlemsblad og en ny app, som gør det let at tjekke sin pension og eventuelt spare ekstra op via MobilePay,” siger Lene Rasmussen, chef for Forretningsudvikling & Kommunikation i PKA.

Nomineringerne er foretaget på baggrund af en række forskellige undersøgelser bl.a. af kundernes brugeroplevelse og af virksomhedernes digitale performance. Derudover har eksperter vurderet virksomhedernes digitale kundeløsninger og deres position i den digitale udvikling.

PKA bliver blandt andet fremhævet for sin personlige ’Min side’, hvor medlemmerne kan få overblik over deres ordning, samt den digitale kommunikation til medlemmerne og arbejdet med den digitale strategi.

Vinderne af priserne afsløres ved konferencen Årets Digitale Finansvirksomhed, som afholdes den 9. april 2019 i København.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>