Hjem NYE PRODUKTER Plafond XD integrerer fremragende indeklima med arkitektonisk udtryk

Plafond XD integrerer fremragende indeklima med arkitektonisk udtryk

Af Redaktionen

Lindab lancerer Plafond XD – en aktiv kølebaffel, der kombinerer optimal indeklimaløsning med fleksibelt design, hvilket giver værdifulde muligheder til både arkitekter, installatører og ejendomsejere.

Den opgraderede version af Lindabs Plafond – Plafond XD – præsenterer et nyt og omfattende koncept med frithængende aktive kølebafler ved at adskille produktets tekniske del fra det synlige design. Denne modulære tilgang giver mulighed for enestående fleksibilitet, da kølekapaciteten er uafhængig af produktets foretrukne udseende. “Plafond XD er et ideelt valg, når man kombinerer arkitektonisk æstetik med bygningskrav og indeklimaløsning”, siger Niels Mulvad, produktchef for ICS vandbaserede-løsninger hos Lindab.

Plafond XD kommer med syv forskellige ”inddæknings covers”, herunder fem nye designtyper udviklet i samarbejde med Klaus Nolting, industriel designer og grundlægger af ON3D tegnestue.

“Vores ambition var ikke kun at udvikle det bedst ydende produkt på markedet, men også at opfylde og overgå forventningerne om problemfri installation og arkitektonisk frihed”, siger Niels Mulvad. “Vi er begejstrede for Klaus Noltings involvering i projektet, og hans ekspertise inden for både design og arkitektur var afgørende for designet og det endelige resultat af de forskellige inddæknings covers”, siger han.

”Det har været en ære at arbejde sammen med Lindab i dette projekt. Der er en stærk arkitektonisk vilje til at løse synlig ventilation i bygninger, så vores udfordring var at udvide inddækningsdesignet af Plafond XD til ikke kun at være et dæksel, der skjuler et ventilationssystem, men som en integreret del af indretningen”, siger Klaus Nolting, industriel designer, og grundlægger/ejer af ON3D tegnestue.

”Visionen var at transformere den arkitektoniske bygningsstruktur udefra, ind i rummet. Det overordnede look, udtryksmåden og variationen i stilarter blev prioriteret, så de forskellige ”inddæknings covers” kunne enten indarbejdes som et klart arkitektonisk statement, smelte sammen med omgivelserne eller bruges som et sublimt komplement til indretningen”, siger Nolting.

Ud over det nye modulopbyggede koncept og coverdesign leveres Plafond XD også med flere tekniske opdateringer, såsom valgfri luftmængdejustering, høj primær luftstrøm, kundetilpasset køle- og varmekapacitet samt optimeret køle/varme batteriydelse. Produktet er Eurovent-certificeret og et godt valg til grønne bygningscertificeringer på grund af dets energieffektivitet, lave vægt og fleksibilitet. Som en speciel designløsning kan huller til sprinklere, højttalere og belysning forberedes og udføres på fabrikken efter ønske.

“Vi er stolte af at tilbyde fuld support til vores Plafond XD, ikke kun med vores ekspertise inden for forskellige løsninger, men også gennem vores omfattende udvalg af digitale værktøjer”, siger Niels Mulvad. “LindQST med bl.a. Indoor Climate Designer og Vandprodukt-beregneren er alle pålidelige værktøjer til at beregne, konfigurere og optimere ydelser og indeklimaet. Til Plafond XD har vi også inkluderet et interaktivt inspirationsværktøj, så arkitekter og ejendomsejere kan teste og afprøve vores nye coverdesign i forskellige miljøer.”

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>