Plejehjem nomineret til Arbejdsmiljøprisen for sin digitale indsats
Hjem NYHEDER Plejehjem nomineret til Arbejdsmiljøprisen for sin digitale indsats

Plejehjem nomineret til Arbejdsmiljøprisen for sin digitale indsats

Af Redaktionen

Personalet på Plejehjemmet Lundtoft kan sagtens se forskellen. Demensafsnittet Anemonen er blevet “det bedste sted at arbejde”.

Plejehjem nomineret til Arbejdsmiljøprisen for sin digitale indsats 1

Arbejdsmiljø og digitalisering kan være fællesnævnere

Det er en stor udfordring at starte et nyt demensafsnit, men personalet startede fra bunden ved at inddrage arbejdsmiljørepræsentanterne i forbindelse med opstarten af det nye afsnit, som har fået implementeret ny teknologi, målrettet arbejdet med de demente. Det har gjort hverdagen tryggere for både de borgerne og de ansatte.

De nye tiltag tager udgangspunkt i, at ledelsen har tiltro til, at personalet bedst selv kan indrette den rette arbejdsgang, det har vist sig at være en god beslutning. De nye arbejdsgange har resulteret i nogle måske lidt uventede arbejdsmiljø-gevinster. De ansatte oplever en bedre trivsel, med mindre sygefravær som en naturlig følge.

Men der er også ændret på en række ting. Der er blevet installeret lys, som følger døgnrytmen i alle demensafsnittets rum, hvilket gør beboerne rolige. Beboerne er desuden blevet udstyret med armbånd, som både åbner døren ind til deres lejlighed og fungerer som alarm, hvis de forlader afdelingen.

Og til at støtte arbejdet med borgeren i hverdagen er der installeret en tablets i hver af deres lejligheder. Her er arbejdsopgaverne for hver enkelt person listet. Når medarbejderen har udført disse, sættes der et flueben. På den måde kan alle få et overblik over, hvilke opgaver der mangler at blive løst. Det lyder simpelt, men er mere kompleks end som så:

”De enkelte medarbejdere har ikke længere hver især ansvaret for den enkelte beboer. De er i stedet fælles om at være kontaktperson for alle beboere. Det betyder, at alle medarbejdere kan opdatere de pårørende om beboernes ve og vel. Det er med til at sikre en rolig og tryg hverdag for både beboere og personale,” fortæller Randi Holdt.

Tiltagene har vakt opmærksomhed hos Arbejdsmiljørådet.

”Der er ingen tvivl om, at vi fremadrettet vil se stadig flere teknologiske hjælpemidler inden for de traditionelle velfærdsområder. Derfor er det positivt at se, at man her på demensafsnittet er lykkedes med at bruge de nye teknologier til at forbedre både medarbejdernes arbejdsmiljø og livskvaliteten for beboerne. Og ved at tage udgangspunkt i det gode samarbejde mellem ledelsen og medarbejderne er man gået til processen på en måde, som jeg tror kan være til stor inspiration for andre arbejdspladser”, siger Lisbeth Lollike, som er formand for Arbejdsmiljørådet.

”Medarbejderne er blevet meget gladere, og det er et stort vendepunkt. Ændringerne har gjort en kæmpe forskel. Vi har virkeligt knoklet hårdt for at få det her til at gå op i en højere enhed. Det kan godt være et tungt arbejde at lave om på rutinerne, men der har aldrig været noget brok, og det skal vores medarbejdere have stor ros for,” lyder det fra Randi Holdt, social- og sundhedsassistent på Plejehjemmet Lundtoft.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>