Premiere Rush er en brugervenlig app, som gør det let at lave professionelle videoer.
Adobe lancerede appen sidste år, og nu kan Android-brugere også glæde sig til at komme i gang med at lave videoer på farten.
Videoformatet fylder mere og mere på alt fra nyhedssites til sociale medier, og det at lave videoer er ikke længere forbeholdt de professionelle. Derfor blev det også taget godt imod, da Adobe, der ellers er mest kendte for de professionelle videoredigeringsprogrammer Premiere Pro og After Effects, løftede sløret for en helt ny videoapp.
Premiere Rush er den første alt-i-en app videoapp, der både kan bruges på desktop og mobil. Appen gør det lettere end nogensinde før at oprette, redigere og dele videoindhold på nettet. Appen er netop også blevet tilgængelig for Android brugere, der kan downloade den via Google Play Store og Samsung Galaxy App Store.
Den integrerede desktop- og mobilløsning synkroniserer automatisk alle dine projekter til skyen, så du kan arbejde på dem hvor som helst og fra enhver enhed. Enkel redigering og farve- og lydjustering er lige ved hånden, mens Adobe Stock-integrationen og redigerbare Motion Graphics-skabeloner giver dig mulighed for hurtigt at komme i gang og tilpasse dine projekter på et utal af måder. Premiere Rush’direkte delingsfunktion gør det desuden let og hurtigt at dele videoindhold på sociale medier.