Prøvekør en Mazda RX-Vision GT3 Concept
Hjem EFTER ARBEJDE Prøvekør en Mazda RX-Vision GT3 Concept

Prøvekør en Mazda RX-Vision GT3 Concept

Af Redaktionen

En helt ny, virtuel racerbil, Mazda RX-Vision GT3 Concept, kan nu downloades til bilsimulatorspillet Gran Turismo Sport til PlayStation®4.

Prøvekør en Mazda RX-Vision GT3 ConceptMazda har udviklet bilen sammen med Polyphony Digital Inc. med udgangspunkt i Mazda RX Vision.

Mazdas prisbelønnede designkoncept RX-Vision blev første gang præsenteret på Tokyo Motor Show i 2015, og nu er den blevet modificeret digitalt, så den lever op til FIA-reglementet for GT3-racerbiler og Gran Turismo Sports reglement for biler i kategori Gr.3.

Kabinen og dørene er uændrede, mens sporvidden er øget for og bag. Et stort luftudtag på motorhjelmen forbedrer aerodynamikken og kølingen af motoren. Nye spoilers for og bag samt en diffuser bag er tilføjet for at øge bilens downforce.

Der er anvendt letvægtsmaterialer, og alle overflødige interiørdetaljer er fjernet for at opnå en lav vægt og et lavt tyngdepunkt.

Hjertet i bilen er en 4-kamret wankelmotor, Skyactiv-R, med 570 hk, og den er placeret midt i bilen. Det er med til at give en perfekt vægtfordeling på 48/52 (for/bag).

De bedste Gran Turismo Sport-spillere (over 18 år) får mulighed for at deltage med RX-Vision GT3 Concept i det FIA-certificerede Gran Turismo-mesterskab, der afvikles forskellige steder i verden i løbet af 2020-sæsonen.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>