QNAP Systems udgiver i dag den seneste version af det populære NAS-operativsystem, QTS.
Den seneste version, 4.4.2, byder på en række nye funktioner og forbedringer, men den største nyhed er understøttelsen af bedre skalering af lagerplads i forbindelse med lanceringen af QNAP’s seneste udvidelsesenheder – herunder den kraftfulde og hurtige TL SATA JBOD-serie med multibane SATA 6Gb/s-overførsler samt TL USB JBOD-serien, som er let at bruge og med USB 3.1 Gen2 10Gb/s-tilslutning.
QNAP NAS-brugere vil allerede i dag kunne opgradere deres servere med QTS 4.4.2.
Imens den tidligere version af QTS, 4.4.1, fokuserede på integrationen af cloud-storage og cloud-gateways, fokuserer 4.4.2. på at styrke mulighederne for lagerpladsudvidelse med fysiske JBOD-enheder, så alle behov for storage og backup opfyldes.
De nye TL USB JBOD- og TL SATA JBOD-serier fungerer både med QNAPs NAS-enheder, men også computere og servere sammen med den tilhørende QNAP JBOD Manager-software.
TL SATA JBOD-Serien
TL SATA JBOD-serie inkluderer modeller med et tower-design (4-bay TL-D400S, 8-bay TL-D800S og 16-bay TLD1600S) samt enheder til rack-opsætning (4-bay TL-R400S, 12-bay TL-R1200S-RP) som alle understøtter multibane SATA 6Gb/s-overførsler.
JBOD-produkterne leveres med et QXP-udvidelseskort og kabler, så det let kan installeres i enten en QNAP NAS-enhed eller en Windows- eller Linux (Ubuntu)-computer og på den måde tilføre flere SATA 6Gb/s-tilslutninger samt et enkelt SFF-8088 kabel med en hastighed på op imod 24Gb/s.
QNAP NAS-brugere kan bruge TL SATA JBOD med deres eksisterende NAS-opsætning eller som en ekstern NAS-lagerenhed. Brugere af Windows, Mac og Ubuntu kan benytte QNAP JBOD Manager-skrivebordsværktøjet til hurtigt at få og se oplysninger om JBOD-status, vedligeholdelse, ventilatorhastighed samt opdatering af firmware.
”Sammenlignet med traditionel og bekostelig SAS JBOD, giver TL SATA JBOD en hurtig og økonomisk opbevaringsløsning. Det inkluderede QXP PCIe-udvidelseskort og SFF-8088-kabel gør det let og hurtigt at komme i gang og opleve fordelene ved den hurtige dataoverførsel, ”siger Jason Hsu, produktchef for QNAP.
TL USB JBOD-serien
Denne serie inkluderer tower-enheder såsom 8-bay TL-D800C og rackmonteret 12-bays TL-R1200C-RP modeller, der understøtter SATA 6 Gb/s drev og leverer en USB 3.1 Gen2 10Gbps Type-C port med op til 10 Gb/s filoverførselshastighed. USB JBOD-serien understøtter QNAP NAS-servere eller Windows, Mac og Linux (Ubuntu)-computere. Brugere kan frit vælge imellem USB Type-A / Type-C eller Thunderbolt 3 Type-C-port-forbindelse.