Radio LOUD er gået i luften på Cibicoms DAB+ net.

Cibicom A/S har etableret og driver det danske DAB sendenet, oplever stigende interesse for at sikre sig en landsdækkende kanal på det digitale radionet.

Radio LOUD er gået i luften på Cibicoms DAB+ net. 1
Radio LOUD er i luften. Cibicom A/S sørger for udsendelse på DAB-nettet.

”Vi hilser Radio LOUD velkomne som ny kanal på DAB-nettet. Det er flot, at det trods udfordringer med coronakrisen, er lykkedes for holdet bag LOUD at lancere kanalen til tiden. Fra vores side har vi naturligvis sikret at teknikken var på plads til lanceringen, så LOUD trygt kunne gå i luften og fra dag ét, nå ud til størstedelen af de danske lyttere via DAB platformen” siger Martin Løbel, Adm. direktør i Cibicom A/S og fortsætter ”DAB er fremtidens radioplatform i Danmark og afløseren for FM på lidt længere sigt. Vi kan se, at platformen bliver stærkere og stærkere for hver dag. Lyttertallene tyder på, at lytterne har taget DAB til sig. Og med nye spændende indholdstilbud som radio LOUD, forventer vi en forstærkning af denne tendens. Og så hjælper det også, at alle nye biler, fra udgangen af 2020, vil have indbygget DAB radio.”

LOUD er Danmarks kultur- og taleradio. Det er en række radioer og fremtrædende kultur- og undervisningsinstitutioner og ungdomsorganisationer, der har fundet sammen om at skabe et landsdækkende medie og en DAB-radiokanal.LOUD kan høres på DAB+ og på radioloud.dk.