Red Hats nyudnævnte administrerende direktør og formand, Paul Cormier, åbnede første dag på Red Hat Summit i 2020 med et tydeligt budskab til de potentielt omkring 38.000 tilhørere – så mange havde tilmeldt sig den digitale udgave af Red Hats store event.
“Selvom Red Hat for mange er blevet nærmest synonymt med åben kildekode, så er åben kildekode ikke noget, der tilhører en enkelt person eller en enkelt virksomhed.”
Det er en ægte Red Hat-veteran, som tidligere i april overtog førertrøjen efter Jim Whitehurst, da grundlæggeren af Red Hat tog skridtet over til formandskabet hos IBM, som slog sig sammen med Red Hat i 2019. Cormier havde ansvaret for store dele af produktudviklingen i starten af 2000’erne – nogle enormt vigtige år for Red Hat– og var en af arkitekterne bag Red Hats nuværende forretningsmodel.
Der er også stor forskel på, hvordan markedet for åben kildekode ser ud i dag sammenlignet med, hvordan det var dengang. Interessen har aldrig været større, ikke mindst fra andre leverandører.
“Vi har set flere leverandører, som arbejder med åben innovation, og det er utroligt glædeligt, men samtidig kan vi se, at mange af dem, der hopper på Kubernetes- eller Linux-toget, blander åben kildekode med ældre, låste produkter”, siger Paul Cormier.
Efter hans mening er det noget, der er med til at skabe stigende usikkerhed på markedet og i sidste ende føre til, at kunderne ikke får den løsning, som de havde forventet.
“Det er måske min største udfordring som administrerende direktør: at forklare fordelene ved åben kildekode og en åben model. På en måde minder det om de udfordringer, vi stod over for, da jeg startede hos Red Hat, men på et lidt andet niveau”, siger Paul Cormier.
I dag findes Red Hats løsninger i samtlige selskaber på Fortune 500-listen, og virksomheden står bag flere af de innovationer, der i dag præger it-landskabet, f.eks. Kubernetes, DevOps og hybride cloudmiljøer. Det er også tilfældet for de produkter, der blev lanceret under Red Hat Summit – den nye version af OpenShift giver nye muligheder for omkostningsstyring af komplette hybride cloudmiljøer, og Advanced Cluster Management for Kubernetes samler alt, hvad en organisation har brug for til at håndtere store Kubernetes-klynger i et fleksibelt værktøj. Takket være OpenShift Virtualization, som er baseret på KubeVirt-projektet med åben kildekode, er det muligt at køre virtualiserede maskiner på samme måde som objektbeholdere.
Visionen kan sammenfattes på følgende måde: Informationerne skal være der, hvor der er brug for dem, når der er brug for dem, og udviklerne skal kunne udvikle det, de har brug for, og idriftsætte, hvor de vil. Det muliggøres af et åbent hybridt cloudmiljø.
Materialet er til fri afbenyttelse og bearbejdning. Du kan få flere oplysninger ved at besøge Red Hat Summit-websitet.