Rekordlavt støtteniveau i teknologineutralt udbud 2019
Hjem NYHEDER Rekordlavt støtteniveau i teknologineutralt udbud 2019

Rekordlavt støtteniveau i teknologineutralt udbud 2019

Af Redaktionen

Det teknologineutrale udbud 2019 er nu afgjort og har igen i år givet rekordlavt støtteniveau til landvindmøller og solceller. Budgettet for udbuddet var 258 mio. kr. (2019-priser), og der var et budloft på 6 øre/kWh.

Rekordlavt støtteniveau i teknologineutralt udbud 2019Det teknologineutrale udbud, der blev igangsat d. 27. september 2019 med frist for tilbud d. 27. november 2019, er nu afgjort.

Energistyrelsen har modtaget i alt 7 tilbud med projekter på i alt 135 MW landvindmøller og 136 MW solcelleanlæg (DC effekt). I alt forventes der at blive indgået 7 kontrakter svarende til alle indkomne tilbud, heraf 2 kontrakter med 72 MW landvindmøller, 2 kontrakter med 97 MW landvindmøller og solceller og 3 kontrakter med 83 MW solcelleanlæg. Det svarer til 181 MW landvindækvivalenter eller ca. 154.000 husstandes elforbrug.

De 7 kontrakter omfatter 157 mio. kr. (2019-priser) eller 61 pct. af det udbudte budget, og således bliver 101 mio. kr. (2019-priser) eller 39 pct. af det udbudte budget ikke allokeret. Det vægtede gennemsnit af de vindende pristillæg er 1,54 øre/kWh.

De anlæg, der er omfattet af de vindende tilbud, skal nettilsluttes inden for to år fra kontraktunderskrivelsen og støtteperioden løber i 20 år. Pristillægget gives som “pay-as-bid”, hvilket betyder, at hver vindende tilbudsgiver vil modtage den tilbudte støttesats, og at de derfor får forskellige støttesatser.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>