Phoenix Contact tilbyder med produktprogrammet VMT 9000 nu PC-terminaler til særligt barske miljøer.
Med den nye generation af Intel Atom x7-E3950 processorer og et avanceret design er terminalerne specifikt udviklet til markeder inden for logistik, landbrug og konstruktionsmaskiner.
Terminalerne er karakteriseret ved deres meget kompakte og robuste design, som sikrer, at de også vil fungere selv i barske miljøer. I kapslingsklasse IP66 kan brugerne vælge en fuldgyldig industri-pc med 10” eller 15” industriel touch display med tryk eller PCAP touch teknologi. Skærmene kan i nogle konfigurationer endda aflæses i direkte sollys. Fire frit konfigurerbare funktionsnøgler kan også gøre integration i eksisterende kundeapplikationer mere enkel. Derfor kan terminalerne også benyttes i barske miljøer i årevis som operatørinterface på køretøjer eller i maskinapplikationer.
Yderligere er terminalerne karakteriseret ved deres store forsyningsområde (9-60 V DC), fleksible WLAN og Bluetooth tilslutninger og mulighed for anvendelse i ekstreme temperaturområder fra -30°C til +60°C. Andre egenskaber som brugergenkendelse via RFID, integreret UPS til afbrydelsesfri drift, selv hvis et truckbatteri udskiftes samt et LTE/GPS modul fås også.