Rudersdal og KMD indgår helt nyt partnerskab
Hjem NYHEDER Rudersdal og KMD indgår helt nyt partnerskab

Rudersdal og KMD indgår helt nyt partnerskab

Af Redaktionen

​I en helt ny aftale gør Rudersdal Kommune og it-virksomheden KMD op med det traditionelle kunde-leverandørforhold.

Rudersdal og KMD indgår helt nyt partnerskab

Kommunaldirektør i Rudersdal Birgitte Lundgren underskriver aftalen med KMD’s Allan Freiheit

I stedet bliver KMD ny it-partner for kommunen. Det betyder, at KMD ikke alene skal levere it til Rudersdal, men også være aktiv medspiller i videreudviklingen af kommunens ressourcestyring.

Aftalen betyder, at Rudersdal og KMD danner en fælles forretningsform med blandt andet årlige udviklingsworkshops, der skal sikre en smidig digital løsning, som understøtter styringsbehovene både om et, to og otte år. Det gør aftalen helt unik.

Kommunaldirektør Birgitte Lundgren siger om aftalen:

– Økonomien er under pres, og derfor har vi behov for effektive og tidssvarende løsninger til at støtte vores ledelsesmæssige beslutninger og den løbende opfølgning. Indgåelsen af den ny aftale skal gerne medvirke til at styrke ikke alene kommunens samlede økonomi- og ressourcestyring, men i høj grad også de enkelte institutioners økonomistyring og give dem optimale rammer for at levere god service.

En nytænkende udbudsproces med fokus på udvikling og samarbejde

Rudersdal har valgt KMD på baggrund af en udbudsproces, som ikke kun kigger snævert på licensomkostninger, men har fokus på den fulde værdi af systemet. Udbudsprocessen har åbnet op for en indgående dialog med leverandørerne om lige præcis de behov, som en kommune og kommunens forskellige områder har. Derfor bliver KMD ikke bare IT-leverandør, men også en form for digitaliseringspartner for kommunen og en leverandør, som kan tænke med ind i kommunens konkrete styringsbehov.

– Aftalen med Rudersdal er en helt ny måde at tænke IT-løsninger på. Selvom aftalen bygger på den velkendte og ansete KMD Opus-platform, så går vi her skridtet videre. Vi leverer ikke bare et færdigt produkt, vi leverer også den fremtidige udvikling og digitalisering. Rudersdal Kommune fremstår virkelig ambitiøs og fremsynet med den måde, de har grebet aftalen an på, siger Allan Freiheit, der er Business director i KMD.

Løsningen frigør tid til gavn for borgerne

Økonomistyring står højt på dagsordenen i Rudersdal og det kalder på en smidig systemunderstøttelse, som løbende kan tilpasse sig behovene og er i tråd med kommunens digitaliseringsstrategi.

– Det handler i høj grad om at frigøre tid fra manuelle til mere automatiske processer, så vi ud over større præcision og transparens også skaber en attraktiv arbejdsplads, hvor vi bruger tiden effektivt og er på forkant med situationen. Vi glæder os meget til den fælles rejse med KMD, siger Birgitte Lundgren.

Aftalen bygger på KMD Opus, der er en ressourceplanlægnings-løsning, der samler alle kommunens arbejdsområder og – processer i et fælles system. Når løsningen implementeres fra januar 2021 kommer den til at styre kommunens økonomi, løn, opkrævning og vagtplaner.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>